Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Peter Ernstved Rasmussen -
Skrevet: 29. marts 2004 kl. 13:18
Emne:

Dansk sejlunion valgte søndag at udsende en pressemeddelelse

oven på det såkaldte ”formandsmøde” i Middelfart. Her kalder

generalsekretær Dan Ibsen de senest to ugers artikler i

Jyllands-Posten om sejlunionen for en ”pressehetz”. Intet kan

være mere forkert.

Jeg har skrevet den seneste tids artikler i Jyllands-Posten. Men

jeg har på intet tidspunkt bedrevet en »ophidsende og fanatisk

propaganda,« som Dan Ibsens sprogbrug med andre ord

betyder.

Formand Peer Bent Nielsen har fra talerstolen i Byggecentrum

Middelfart søndag anklaget mig for min brug af anonyme kilder

og forsøgt at så tvivl om kildernes motiver og troværdighed.

Ifølge formanden hører brugen af anonyme kilder ikke hjemme

i pressen, og derfor behøver man behændigt nok ikke at svare

på kritik fremført af disse.

Lad mig overfor generalsekretæren, formanden og

hovedbestyrelsen i Dansk Sejlunion slå fast, at brugen af

anonyme kilder er berettiget, når historien kræver det. Jeg har

med nøjagtighed påpeget, at dette var og er tilfældet med

topledelsen i Dansk Sejlunion, som med uhyggelig og

skræmmende effektivitet i årevis har overhørt og ignoreret

kritikken og fortsat ud ad samme spor, som om intet var

hændt.

Det er ikke pressens opgave at skrive positive historier, men at

sætte fokus på problemområderne. Jeg er ikke gået efter

personerne Peer Bent Nielsen og Dan Ibsen personligt. Alene

har jeg valgt at skrive artikler om det, som er problemet i

Dansk Sejlunion: Formand Peer Bent Nielsen, generalsekretær

Dan Ibsen og hovedbestyrelsen.

Jeg har med dyre konsulentrapporter, flerårige

forskningsprojekter, regnskaber, referater fra

hovedbestyrelsesmøder, udtalelser fra navngivne som anonyme

personer dokumenteret, at ledelsen i Dansk Sejlunion gennem

13 år absolut intet har gjort for at gøre noget ved de åbenlyse

problemer.

Sådan en kritik gør ondt. Jeg har også forståelse for, at den gør

meget ondt. Men resultatet af formandsmødet viser, at

kritikken er berettiget. Når sagerne hober sig op, kræver det tid

og plads at fortælle læserne, hvad der ligger på bunden af

syltekrukken. Sådanne artikler har intet med »pressehetz« at

gøre, men drejer sig udelukkende om ganske almindelig, sund

og kritisk journalistik. Det er det, man har den uafhængige og

frie presse til at bedrive.

Med venlig hilsen,

Peter Ernstved Rasmussen

Ernstveds bureau



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]