Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Dan Philipsen -
Skrevet: 7. april 2004 kl. 13:57
Emne:

DS-kolleger har i de seneste to numre af Journalisten udbredt sig om andre sportsjournalisters gøren og laden i vores fag. Det er i mine øjne en dum dialog.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor man i vores forholdsvis snævre kreds skal pege fingre af hinanden.

Lars Hedegaard og Michael Eskebjerg har leveret glimrende kritisk sportsjournalistik på deres regionale aviser. Hvorfor så skyde på TV-stationerne og de landsdækkende aviser evne til at udføre samme arbejde?

Det går TV2-folkene John Jäger og Frederik Lauesen nu til rette med i det seneste nummer af Journalisten. Desværre falder kæden hurtigt af og respekten for budskabet forsvinder, når de herrer fastslår, at "skrivende kolleger lider af mindreværdskomplekser over for det store tv-medie".

Personligt føler jeg ikke mindreværd i forhold til tv-folket. I forhold til enkelte kolleger på eks. TV2-Sporten kan jeg nærmere genkalde følelsen af foragt, når de (det er heldigvis langt fra dem alle sammen) ankommer til en sportsarena som konger med tv-kameraet på stativet som kronen. Jeg kan sagtens leve med, at de har været i Se & Hør og derfor føler, at de og deres arbejde det pågældende sted er 1000 gange vigtigere end mit. Men derfor kan man godt optræde bare en smule ydmygt og i hvert fald kollegialt. Respekt for vi forsagte og underdanige skrivende kolleger har de i hvert fald ikke. At de ejer sende-rettighederne til sportsbegivenheden giver dem i første prioritet, når der skal interviewes efter kampen.

Se, det kunne vi jo diskutere i rette forum: Forskellen på hinandens arbejdstid- og redskaber i forbindelse med sportskampe. Det kunne måske ligefrem blive brugbart i vores arbejde.

Det kunne eventuelt ske på denne side og ikke i hele fagets fagblad. De andre journalister må undre sig over, at vi sportsjournalister slår hinanden i hovedet på denne måde i stedet for kreditere og respektere hinandens vilkår, ambitioner og muligheder.

Personligt synes jeg, at Hedegaard og Eskebjerg har leveret et fremragende stykke arbejde i de respektive håndboldklubber. På samme skaber Jäger og Lauesen et glimrende LPS-program, som jeg langt de fleste gange nyder og finder berigende for vores genre. Respekt herfra.

Så stop nu med at beskylde hinanden for alt muligt. Eksempelvis kunne jeg aldrig drømme om, at beskylde Lauesen og co. for at lide af mindreværdfølelsen....

God påske, alle I fine kolleger

Dan Philipsen

Jyllands-Posten



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]