Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Poul Erik Andersson -
Skrevet: 14. april 2004 kl. 15:32
Emne:

Den senere tids diskussion på debatsiden om hvem der har ret til hvad som skrivende eller TV-medarbejder, når det brænder på omkring deadline, er en diskussion, som vil dø ud af sig selv.

Det er jo ganske klart, at ingen mere alene kan klamre sig til kuglepen og mikrofon. Kravet er fremover, at en mediemedarbejder – skrivende som talende – magter flere facetter. Gør man ikke det, bliver det vanskeligt at få et job.

De tre uddannelsessteder tilbyder praktikanterne en mangesidet uddannelse, der ofte bringer journalisten i den situation, at han eller hun mere beskæftiger sig med teknik end det skrevne ord. På DJH arbejder 80 procent af praktikanterne med radio og TV. I Odense uddannes de studerende til at arbejde med flere medier på én gang, og i Roskilde kan man få en kommunikationsuddannelse og en journalistuddannelse, hvor der dog i slutningen lægges mest vægt på det skrevne ord.

I AVM bladet læser jeg, at udviklingen fra 1992 til 2001 viser en stigning i virksomhedskommunikation samt i kommunikation via radio, TV og film.

Bladet konkluderer: Man skal gøre sig ”spilbar” med en bred uddannelse, der kan give adgang til det konvergerende mediemarked.

Så kære Dan Philipsen og Frederik Lauesen husk på dette, når i mødes igen om et par år. Da vil jeg gætte på, at Dan står og fumler med en nagra, fordi han skal lave radio til JP, og Frederik farer rundt og sætter TV2-lys til interview. Håret stritter på Jer begge, og I har slet ikke tid til at spekulere på, om den ene er finere end den anden.

Hvis I synes ovennævnte er tungt skrevet, vil jeg anbefale Jer – og andre – at læse mit interview med Jens Hukiær på Nordjyske Stiftstidende. Interviewet kommer i Den gyldne Pen, der er lige på trapperne. Nordjyske Stiftstidende i Ålborg er for længst gået ind i den fagre nye verden, så det var nemt for mig at skrive rubrikken: FREMTIDEN HEDDER FEM MEDIER PÅ ÉN GANG.

Mvh

Poul Erik Andersson



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]