Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Maria Lundsby Krüger -
Skrevet: 8. august 2005 kl. 16:13
Emne:

Jeg kan læse i TIPS-bladets interview, at Morten Duncan Rasmussen angiveligt har følt sig manipuleret af undertegnede.

Fra artiklen:

"For et par uger siden, lige før den nye sæson tog sin begyndelse, stillede AGF-angriberen op til et interview med B.T., hvor han kom med en række mildest talt uheldige udtalelser om AGFs ledelse og træner. Nu skal disse spalter ikke bruges til at korrigere andre medier, men Morten Rasmussen lægger over for TIPS-bladet ikke skjul på, at han følte sig en anelse manipuleret i interviewet."

Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, at han har sagt. Men jeg mener, det er dårlig stil at skrive sådan noget udenfor citat endda med navngivet medie uden at kontakte den pågældende journalist først.

Alt hvad der står i interviewet er præcis hvad Duncan har sagt - hvad han også bekræftede telefonisk, da jeg efter TIPS-bladet kom på gaden kontaktede ham (det gjorde jeg, fordi jeg var meget forbløffet over at se, at han skulle have følt sig manipuleret). Han fortalte, at han ikke følte sig manipuleret, blot at interviewet var mere kritisk end han havde regnet med.

Og så vidt jeg ved, er det ikke dårlig stil indenfor journalistik at være kritisk - men det synes jeg helt ærligt det er, når man uden belæg nedgør et andet medie og kollega. Det er jo ret få fodboldspillere, der rent faktisk tør stå ved kritiske bemærkninger, når de ser dem på tryk - hvad en erfaren journalist som Jens Jørgen Brinch vel også selv har opdaget.

Hvis manden virkelig har sagt det, så citér ham for det - og hvis han kun har antydet det, så lad det blive udenfor spalterne. Som ny i denne branche troede jeg faktisk, at der skulle mere til, før man i spalterne gør sig til dommer over kolleger.

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]