Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Søren-Mikael Hansen -
Skrevet: 19. februar 2006 kl. 18:49
Emne:

Hans oftest afdæmpede og efterhånden svagt smuldrende jyske stemmeføring giver sig så dårligt til kende på skrift, at de fleste har utvivlsomt overhørt den humoristisk satiriske tone, der da MÅ bære Lars Werges artikel under overskriften ’For dårligt’ i seneste udgave af vort fagtidskrift ’Den Gyldne Pen’.

For det ligner da umiskendeligt en parodi på en kritisk artikel om manglende kritisk sportsjournalistik, den der lader sig læse mellem blandt andet kollegiale portrætter, Gunnar Nu-hyldest og et par artikler om redaktionelt arbejde skrevet af journalister direkte impliceret i samme projekter.

Havde intentionen været, at vi som læsere skulle tage indholdet for pålydende og alvorligt, ville Lars naturligvis have lagt sig ekstraordinært i selen for at demonstrere den kritiske sans, vi kollektivt er under anklage for at mangle i udstrakt grad.

Men nej. Han fisker i en pøl af tal og plukker i løsrevne citater for at konstruere en 'konflikthistorie', der åbenbart skal tjene det formål at revse os alle sammen. Jeg kan ikke svare for på de øvrige kilders vegne, men må blot konstatere, at de citater, jeg lægger navn til i den forbindelse, er taget ud af en sammenhæng i en sådan grad, at det er om ikke beskæmmende, så i hvert fald ualmindelig irriterende.

Lars refererede min kommentar (trykt i Politiken) til undersøgelsen således:

'Sport er nemlig underholdning på højeste plan, og det skal i høj grad anmeldes og beskrives ud fra én på opleveren. Og i øvrigt bliver adskillige af de elementer, som Mandag Morgen savnede i dækningen - blandt andet doping, økonomi og den brede idræt - behandlet andre steder i 'organet for den højeste oplysning' på Rådhuspladsen, fnyste herr Hansen. Den opfattelse stod han ret alene med, for...'

Det er slet og ret en tendentiøs forsimpling af det, jeg blandt andet skrev:

CITAT. 'Lad det straks være slået fast, at der naturligvis er noget om den snak, Mandag Morgen sætter i gang med sin undersøgelse af 10.007 artikler fra 37 aviser i 10 lande. Der er adskillige dele af arbejdet, såvel Politikens som alle andre avisers sportsredaktioner kan og skal stræbe efter at gøre bedre, sådan det sker i alle øvrige led af avisproduktionen.'

'Men at det virkelig skulle være sådan, at flere helt afgørende journalistiske idealer er sat ud af kraft, fordi det i praksis er overladt til erhvervslivet at sætte dagsordenen på avisens sportssider - det er det altså lige så svært at få øje på her i redaktionslokalerne på Rådhuspladsen. (...) Undersøgelsen - finansieret af Idrættens Analyseinstitut og konferencen Play The Game - bygger på indtil flere fejlagtige præmisser.'

'For det første: Sport på højeste plan er underholdning og oplevelser, ligesom teater, musik på scener og cd, ballet og digtsamlinger er det. Derfor bliver sport også 'anmeldt' af særlig indsigtsfulde skribenter i det, der i undersøgelsen bliver registreret som resultater og reportage fra specifikke kampe og ikke som anmeldelser i stil med dem, der præger kultursiderne i en avis. I det perspektiv er det måske ikke helt så chokerende og en tilsidesættelse af helt afgørende journalistiske idealer, at hver femte artikel på en sportsside er en artikel uden kilder.'

'For det andet: Når idrættens sociale aspekter så kraftigt efterlyses i sportsspalterne, ser undersøgelsen bort fra så simpelt et faktum, at læserne bruger hele avisen. Mandag Morgen tager således næppe højde for, at eksempelvis Politiken prioriterer det efterlyste i andre redaktionelle miljøer. Motion og sundhed er meget læst stof i weekendens særsektioner, integration gennem idræt har jævnligt været et tema flere steder i avisen, doping har været behandlet af videnskabsredaktionen osv.' (...)'

'Til gengæld skal de (læserne, red.) heller ikke acceptere, at vi kun skriver om fodbold og håndbold, så mangfoldighed er på vores redaktionelle dagsorden hver dag - det skulle også meget gerne fremgå af spalterne. Indrømmet: Så simpelt kan man ikke helt og aldeles tilbagevise en videnskabelig undersøgelse. Vi skal være bedre til at holde øje med magthavere og økonomiske interesser, vi skal have endnu flere kvinder i spalterne og vi skal undgå manipulation, når det gælder den journalistiske dagsorden. Det skylder hele avisen sine læsere'. CITAT

Jeg 'fnyste' således ikke, men lagde mig nærmest på ryggen og tog imod slag.

Jeg skrev heller ikke, at sport 'i høj grad' skal anmeldes, men at det 'også' skal anmeldes.

Og jeg tog og tager det således fortsat for givet, at jeg ikke gav udtryk for holdninger, jeg står alene med, når det gælder ønsket om fortsat forbedring i dansk sportspresse.

Jeg synes, at Lars gør sig skyldig i den samme 'forbrydelse', som jeg vedholdende vil kritisere undersøgelsen for at begå: at have lagt sig så fast på konklusionen før første anslag på tastaturet, at han undervejs i skriverierne benytter et ordvalg og en tone, der ganske unuanceret støtter den konklusion.

Derfor stillede jeg naturligvis også med glæde op til et interview i Journalisten sammen med Jens Sejer Andersen for netop at nuancere debatten. Langt fra alle pointer kom med i artiklen - det er naturligvis vilkårene - men jeg synes alligevel, at det igen er revet unødigt ud af en sammenhæng, når Lars Werge alene genciterer mig for at sige, at:

CITAT. Vi er oppe mod koncerner, der får ethvert mediehus til at ligne en iskagebod. Men forsøgene bliver gjort. CITAT

Det er rigtigt, at jeg sagde sådan, men jeg havde lagt op til guldkornet ved forinden at sige:

CITAT. Det er rigtigt, at sporten er blevet en industri, der buldrer derudad, og man kan spørge, om pressen har gjort nok for at holde den i ørerne? Men hvis vi ser tilbage bare i den nyere sportshistorie, så er der jo flere eksempler på, at sportsjournalistikken har taget sin rolle som demokratiets vogter seriøst. Jeg vil hævde, at hvis ikke vi havde en kritisk aktiv sportspresse, så var WADA (Det Internationale Dopingagentur, red.) aldrig blevet stiftet. IOCs (Den Internationale Olympiske Komité, red.) bestikkelsessager var aldrig kommet frem, og herhjemme havde sagerne om pædofili i idrætsforeningerne aldrig set dagens lys. CITAT

Det sagde jeg ikke på Politikens, men hele branchens vegne. For jeg mener faktisk, at det generelt går bedre og bedre med at finde den rette balance i dækningen af det stofområde, vi i dette journalistiske hjørne beskæftiger os med. Der bliver både formidlet underholdning og set kritisk på aktørerne i haller og bag skriveborde.

Det handler om at finde det rigtige skæringspunkt, fordi sporten har det særkende, at det er underholdning, begejstring, følelser, men det er altså også den kritiske sans.

Naturligvis kan journalistikken om sport udføres bedre - det er der da ingen tvivl om. Derfor er det brugbart, at nogen rejser en kvalificeret kritisk røst og kaster lys over temaer, vi svigter, sådan som det eksempelvis sker på Play The Game-konferencerne. Jeg deltog ikke i den seneste, men har da alligevel den klare fornemmelse, at også den skabte bevidsthed og eftertanke til ideudvikling på redaktionerne.

Til gengæld har jeg fortsat uhyre vanskeligt ved at se, hvad Mandag Morgens undersøgelse kan bruges til udvikling af sportsjournalistik. En hidsig sportsdirektør i en større københavnsk fodboldklub har på underholdende vis belært mig om, at man skal bruge ordet 'tendentiøs' med varsomhed, men det tør jeg alligevel godt gøre i min karakteristik af undersøgelsen.

Jeg har nu endnu en gang læst de seks sider igennem og kan slet og ret ikke finde belæg for formuleringer som, at undersøgelse skulle dokumentere, at 'det slagkraftige samarbejde (med de økonomiske interessenter) har dybt problematiske konsekvenser for sportsjournalistikken' og at 'det langtfra er første gang, at sportsjournalistikkens blide vinkler dokumenteres med rå tal'.

Dokumentationen gennem 'rå tal' er et miskmask af sammenligninger mellem æbler og gulerødder. Blandt andet konstateres det, at sportsbranchen står for mindst 1,6 pct. af de vestlige landes BNP. 'Alligevel beskæftiger bare 6 pct. af dagspressens sportsartikler sig med dens økonomiske sider', står der efterfølgende.

1,6 pct. BNP sammenstillet med 6 pct. artikler - ja, det er da, øh....

Ja, hvad er det egentlig? Jeg kender ikke nogen målestok for, hvor højt procenttallet for artikler burde være - og det gør folkene bag undersøgelsen åbenbart heller ikke, for der er ikke - hverken af kilder eller akademikerne bag - opstillet normer for, hvad der havde været godt nok eller måske positivt afvigende.

Det konstateres, at 58 pct. af artiklerne handler om de dagsaktuelle begivenheder. Det skinner igennem, at det er for mange - men hvor mange er så passende? Kunne Mandag Morgen ikke have vendt tallet om og skrevet, at hele 42 pct. af artiklerne på de danske sportssider sætter sig ud over den aktuelle dagsorden og tematiserer i stedet?

Tilsvarende talbehandling præger hele undersøgelsen, der efter min mening mangler vigtige præmisser. Det er fint nok at skrive, at vi gør vores arbejde for dårligt, men fortæl os i forhold til hvad.

I Journalisten blev jeg citeret for:

CITAT. Man skal ikke være bange for undersøgelsen, men det er bare ærgerligt, at den slags undersøgelser kommer frem og bekræfter de fordomme, der også i et journalistisk miljø bliver en forhindring for det tværredaktionelle samarbejde, der åbenlyst er behov for, hvis man skal dække de store økonomiske og politiske sager. Det er ærgerligt, at undersøgelsen har den tone, der siger, at sportsjournalister er nogle idioter. CITAT.

Og det mener jeg selvfølgelig fortsat.

Derfor ærgrer det mig også at skulle læse Lars Werges lavtgående gærdespring.

mvh

S-M, Politiken

PS Tak for nomineringen - er det mon en sarkastisk sidebemærkning fra Lars Werge?



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]