Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Ole Bruun -
Skrevet: 1. maj 2006 kl. 09:14
Emne:

Der er intet så rart som en god debat, og hvis intentionen med Sørine Gottfredsens indlæg i Ekstra Bladet udelukkende er at skabe debat og fremprovokere reaktioner, er det vel egentlig okay. Se bare på mig, jeg er blevet så irriteret, at jeg rent faktisk bruger en del af min mandag formiddag på at skrive dette indlæg. Måske jeg skulle se at få mig et liv.

Nå, men når jeg reagerer, er det, fordi Sørine i Ekstra Bladet søndag endnu en gang sviner standen til. Den er ikke kritisk nok, og den tør ikke røre ved de sager, der virkelig stinker.

Jeg synes ærligt talt, at det er noget letkøbt. Så vidt jeg ved, er de to aviser, Sørine har arbejdet fast på som sportsjournalist, begge gået nedenom og hjem, så det kan vel ikke være med afsæt i sine egne succesoplevelser, Sørine belærer os andre om, hvad vi skal gøre?

Og hører sådan et indlæg hjemme i en avis?

Hvorfor ikke bringe det i dette forum i stedet?

Hvorfor lægger Ekstra Bladet spalter til en kritik, som i bund og grund også rammer bladet selv?

Det har jeg lidt svært ved at forstå formålet med.

Og så lige til sidst. En af de sager, Sørine mener, at vi skulle bruge mere tid og research på, er historien om, hvordan Esbjerg-målmand Jan Hoffmann svigagtigt fik annulleret et mål af Viborgs Steffen Højer.

Det får han sådan bare uden videre lov til at gøre, konstatererer hun.

Hvordan ved Sørine for det første, at Hoffmann snød?

Har hun kigget ind i hovedet på manden og læst hans motiver og tanker, da han hævede armen?

Hvordan skal vi andre - der desværre er helt blottede for telepatiske evner- undersøge sådan en sag nærmere end ved at spørge de involverede parter?

Skal vi få foretaget en løgnedetektortest på manden?

Eller hvad ville den virkelig dygtige og virkelig grundige journalist gøre?

Det ved Sørine garanteret - selv om hun vel egentlig aldrig sådan rigtigt har fået udnyttet evnerne i praksis.

PS: Overskriften kan i øvrigt læses med eller uden komma - alt efter temperament og muligheder.

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]