Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Klaus Egelund -
Skrevet: 14. november 2006 kl. 22:32
Emne:

Jeg synes at tendensen med at lukke omklædningen i landets Superliga-klubber efterhånden har nået et omfang, hvor det er relevant, at denne forening kigger på sagen.

For de mange lukkede døre har afgørende indflydelse på de arbejdsbetingelser samtlige pressefolk har efter kampene. Det eneste vi som regel oplever er en lukket dør, et skuldertræk... Intet forvarsel, eller forklaring... og der bliver bare ikke stillet nogen andet i stedet. Så kan man ellers stå i gangen på Esbjerg Stadion og på bedste vis træne sit kamæleon-blik, mens man lytter til Morten Wieghorst i den ene ende - og kigger efter om Jerry Lucena er ved at smutte i den anden ende. Eller man kan stå og træde skoene af kollegerne, når der bliver holdt gang-passiar i Vejle.

Vi kan selvfølgelig ikke forhindre at klubberne lukker for medierne. Og det kommer sikkert til at gribe yderligere om sig.

Var det derfor ikke oplagt, at der fra DS-side blev udarbejdet et katalog, en række anbefalinger, som klubberne kan forholde sig til i det øjeblik, de ikke længere gider at have omklædningen bliver oversvømmet af pressen.

Dermed kunne man forhåbentlig også komme lidt længere med de klubber, der mener, at det er god service over for pressen, når hele spillertruppen på en gang tordner ud af et omklædningsrum.

Med anbefalingerne i hånden kunne man måske tilmed tage en dialog med Divisionsforeningen, så der kunne laves nogle gennemgående retningslinjer.

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]