Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Peter Elsnab -
Skrevet: 29. november 2007 kl. 12:33
Emne:

Er det berøringsangst, der har afholdt et eneste dansk medie fra at

hoppe med på Ekstra Bladets historie om intern DIF-kritik af

Kronprins Frederiks kommunikative evner set i lyset af hans

kandidatur til IOC?

I disse moderne tider, da selv perifære historier gribes og sakses

frit på alle hylder og kører i ring fra de traditionelle medier til nettet

og tilbage igen, har ingen bortset fra Ekstra Bladet vurderet

situationen som væsentlig nok til at skrive om den.

Hvad laver fx. vores landsdækkende nyhedsbureau Ritzau? Var det

ikke en væsentlig historie at referere eller brygge videre på til

oplysning for mere end blot Ekstra Bladet-læsere?

Eller er det mere bekvemt blot at holde sig til at citere aviserne for

de sædvanlige klubskiftehistorier? Er det endda mere bekvemt for

Ritzau selv at begynde at skrive rygtehistorier (som godt nok

tidligere har været fremme andre steder) med ’Ritzau erfarer’ som

dokumentation, end at kigge på mulig/umulig danske indflydelse i

den olympiske bevægelse, for det er jo det det drejer sig om?

Hvad laver TV2 News? Hvad laver TV2 Sport? Hvad laver DR, JP og

Politiken, der ellers nok plejer at kunne se kritisk på den olympiske

bevægelse?

Handler det slet og ret om, at det er skrækkelige, utroværdige

Ekstra Bladet, der har skrevet historien?

For det kan da ikke passe, at vi danske journalister ikke tør skrive

kritisk om vores kongehus, vel?



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]