Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Mark Lindved Norup -
Skrevet: 20. september 2008 kl. 23:14
Emne:

Medierne ramte ved siden af

Af Klaus Ulrik Mortensen, Frederiksborg Amts Avis

Mark Norup, DR P4 København

Dovne sportsjournalister: Danmark var I slutningen af august vært ved EM I dart. En begivenhed, som i sagens natur ikke lå på befolkningens læber, men ikke desto mindre udløste af højst uventet europamesterskab til værtsnationen.

En succeshistorie i slipstrømmen på OL, hvor Danmark ganske rigtigt indkradsede et tilfredsstillende antal medaljer, men hvor favoritterne – her tænkes på Joachim B. Olsen, Michael Maze og ikke mindst håndboldherrerne - alle drog hjem med skuffende let håndbagage.

Her altså en oplagt mulighed for at svælge i en uventet, dog velsmagende nationalsuppe, men hvad blev det så til? En optælling foretaget i det elektroniske avisarkiv Infomedia viser, at bare to medier omtalte jubelscenerne på Hotel Scandic i København, hvor turneringen blev afviklet. Horsens Folkeblad og Randers Amts Avis. Ingen andre skriftlige danske medier opholdt sig ved guldmedaljerne. Ingen.

Og hvad så, kan man indvende. Er dart ikke blot en marginalsport, reserveret fuldebøtterne på den lokale bodega. Nej, i eksempelvis Storbritannien, som leverede fire deltagernationer, er dart en tv-sport på linje med andre, mere velbeskrevne discipliner som billard og rugby. Alligevel løftede danskerne henmod arrangementets slutning pokalen – en sejr, som i dartmiljøet anses for en overraskelse på linje med fodboldlandsholdets sejr i 1992.

Hvad er forklaringen på, at de danske medier – udover TV2 Sport, som sendte live fra finalerne – kun var repræsenteret ved en enkelt udsending fra Ritzau, hvis reportage Randers Amts Avis kunne bringe som solohistorie? Er årsagen, at sportsjournalister kun har øje for de discipliner, som de i forvejen tildeler opmærksomhed? At nysgerrigheden på redaktionen er så lille, at man ikke engang kan mande sig op til at medtage til en simpel note i næste dags avis? Eller at de simpelt hen er så dovne, at de ikke engang magter at løbe de indkomme telegrammer fra Ritzau igennem?

Hvor er proportionerne, spørger vi. Curling eller kuglestød har – til trods for, at de ligeledes rubricerer under kategorien ”mindre sportsgrene” – oplevet massiv mediedækning på baggrund af, hvad der vel kan betegnes som en middelmådig dansk succeshistorie, men heller ikke mere. Hvordan særligt de større danske medier kan retfærdiggøre overhovedet ikke at omtale guldmedaljerne, giver os grund til dyb undren.

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]