Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Dan Philipsen -
Skrevet: 12. marts 2009 kl. 15:54
Emne:

Er vi egentlig gode kolleger med respekt for hinandens fagområder?

Eller er vi bare selvfikserede sportsjournalister, der prostituerer os og tilsidesætter et højt, fagligt niveau for at tækkes chefen og derved klamre os til vores job?

Eller er vi bare så bange for vores chefer, at vi ikke tør sætte os op mod deres urimelige krav om mere-produktion?

Og er vi egentlig skrivende sportsjournalister?

Er vi fotografer?

Er vi radiosportsjournalister?

Er vi tv-sportsjournalister?

Jeg ved snart ikke, hvad vi er. Men jeg ved, at man på Journalisthøjskolens fire-årige uddannelse skal vælge enten skrivende medier, radio, net eller tv. Det er der vel en grund til, ik?

Jeg funderer over, om jeg er den eneste, der er træt af at se en fotograf stå i mixed zone med sin båndoptager og optage de skrivendes interview. For derefter at smide det ud på nettet i en såkaldt soundslide.

Hvis jeg var tv-journalist, så ville jeg være træt af, at se skrivende kolleger stå i mixed zone med en mobiltelefon eller et skolekamera og lave diletant-tv til diverse web-sites.

Hvis jeg var tv-journalist, så ville jeg blive decideret gal, hvis der bag min ryg stod en skrivende journalist (og det sker skræmmende tit) med sit lommekamera og optog mit tv-interview, for derefter at sende det ud på sin netavis flere timer før at mit interview kom ud til mine tv-seere.

Det eneste, der trøster i disse multi-medietider er, at skrivende sportsjournalister og sportsfotografers produktioner i et medie, de ikke magter eller er uddannet i, er af så ringe kvalitet, at jeg ofte føler mig underholdt af det. Web-tv på danske sportsites er faktisk ufrivilligt morsomt at se på. Hjemmevideo af værste slags. Blot er det lavet af landets ypperste sportsjournalister. Ikke ligefrem noget, der styrker stoltheden over at være sportsjournalist.

Ja, jeg ved godt, at vi er i 2009 og tiderne er skiftet i vores fag. Men det er vel også i orden at stille krav til kvalitet i 2009. Er det ik?

Mvh

Dan Philipsen



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]