Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Jan Schouby -
Skrevet: 20. marts 2009 kl. 10:26
Emne:

Kære Steen

Jeg var desværre også forhindret i at deltage i generalforsamlingen, men jeg vil godt tilslutte mig en del Anders Kampers kritik af din beretning.

Nu tilhører jeg jo også en del af lokalpressen, og jeg kan bestemt ikke genkende billedet af, at vi skulle være "sovset ind i klubberne" og ikke tør være kritiske.

Du har ret i, at der findes en del internet-sider, der bestemt ikke er kritiske. Men her er der vel mest tale om fan-sider, som man ikke kan forvente vil levere andet end rygklapperi.

Til gengæld kan jeg ikke umiddelbart komme i tanke om en eneste avis, der har problemer med ikke at forholde sig kritisk nok til klubberne. Men jeg må selvfølgelig indrømme, at det ikke er hver dag, jeg får læst Horsens Folkeblad, JP Århus, Viborg Stifts Folkeblad o.s.v

Under alle omstændigheder mener jeg, at det er forkert, at du på den måde skærer alle over én kam.

Hvis du vil bringe en kritik af den slags, bør du give nogle eksempler, så man kan forholde sig til kritikken. Ellers bliver den totalt ubrugelig.

Med hensyn til legaterne, så er jeg til gengæld 100 procent enig med formanden.

Hvis man vil have ændret det, må man stille det som forslag på generalforsamlingen - men umiddelbart tror jeg, at det bliver svært at finde flertal.

mange hilsner

jan schouby, sportsredaktør og redaktionschef Århus Stiftstidende

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]