Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Poul Erik Andersson -
Skrevet: 4. august 2010 kl. 11:00
Emne:

Så oplevede vi det igen i Farum Arena. Efter sejren over Petra Martic fra Kroatien blev Caroline Wozniacki interviewet af en ung TV2 medarbejder. Det lykkedes Wozniacki seks gange på 2 minutter at sige ”det var fedt”. Ikke noget overvældende udsagn fra den 20 årige.

Under Tour de France stillede DR hver aften om til den udsendte medarbejder. Når han havde fået spørgsmålet fra studiet, sagde han: Jamen det kan vi spørge Bjarne Riis om. Han står lige her ved siden af mig.

Og så kørte Riis ud af det sædvanlige mutte spor. Han formede interviewet som det passede ham.

Man kan godt have en mening om, at Caroline er intetsigende, og Bjarne Riis er kedelig at interviewe. Men skal de to blive mere interessante at lytte til, kræver det modspil fra journalisten, der alt for nemt blot stikker mikrofonen frem og ikke drømmer om at interviewe ud fra det, ofret sagde. Med alle de sportsprogrammer vi overdynges med, er det i øjenfaldende så slap interviewstilen har udviklet sig. I dag er dovenskaben så fremherskende, at mange blot siger:Sæt ord på dine følelser lige netop nu!

Tænk hvis en Tv-kollega en dag sagde til Riis: - Det du står og siger der, kan du da ikke mene i fuld alvor!

Så kunne det være, at der kom noget godt ud af at have en mand på sidelinjen. Den dag vi får sådan en interviewer på de førende Tv stationer, vil jeg bide hovedet af al skam og sige: Det er fedt!



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]