Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Poul Erik Andersson -
Skrevet: 25. oktober 2010 kl. 12:30
Emne:

Jeg er ved at muge ud i mine ringbind. De omfatter 26 års arbejde i DANSKE SPORTSJOURNALISTERS bestyrelse (1972-98), og der er nogle virkelige sjove problemer omkring anstændige arbejdsforhold på landets idrætspladser.

Her er, hvad jeg som sekretær bl.a. skulle tage mig af. Først et brev fra Gunnar Overgaard, Jyllandsposten 1977:

”Det pålægges bestyrelsen, at den snarest optager forhandlinger med DBU med henblik på at alle klubber i 1.division skal være pligtige til, at der på vedkommende klubs stadionanlæg er mindst en telefon, som skal være reserveret journalister i indtil en time efter kampens afslutning”.

I et andet tilfælde pålægger bestyrelsen mig i februar 1974 at gøre Københavns Idrætspark (KI) opmærksom på, at der skal være en telefondame til rådighed ved de store begivenheder – især aftenbegivenheder – i Idrætsparken. Provinskollegaer har klaget over, at damen forlader sit telefonbord et kvarter efter kampen.

Endelig skriver jeg til den magtfulde inspektør i Brøndby-Hallen Svend Knudsen, at udenlandske kollegaer klager over, at hallens telefoner ikke kan benyttes ud af landet. Jeg gør samtidig opmærksom på, at det kniber at se noget fra presselogen, hvis Tv er til stede. Kameraerne tager udsigten… Og vi er også utilfredse med, at kollegaer fra samme avis placeres tre forskellige steder i hallen.

Til sidst orienterer jeg om et brev fra vores daværende formand Allan Larsen i 1972: ”Jeg kan fortælle dig, at vi i Glasgow slog Elvin Hansen for 500 kroner til præmier i vores andespil. Han foreslog det selv, og vi sagde ikke nej. Gunnar tager sig af indkøbet af præmier – og jeg tager mig af fjerkræet. Otte ænder og to gæs!

Jo, det var hyggeligt i DS for snart 40 år siden. Men det er nok godt, at jeg afleverer disse ”historiske” bilag og ikke fortaber mig i fortiden.

Poul Erik Andersson,

medlem af DS siden 1. marts 1962



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]