Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Poul Erik Andersson -
Skrevet: 29. februar 2012 kl. 10:19
Emne:

Henning Hauth var både min chef og gode kollega på DR. Sjældent har jeg været sammen med så rart et menneske, og det gør indtryk, når man pludselig læser, at Hauth ikke er her mere.

Jeg vil på vores debatside skrive om en lille sjov episode 32 år tilbage. Den gang flyttede jeg til Bagsværd og fik økonomiminister Ivar Nørgaard som genbo.

Hans lidenskab var travløb og bordtennis, og i den forbindelse fik jeg en sjov oplevelse med ham. Hauth var involveret, og i min ugentlige klumme i Bagsværd Søborg Bladet skrev jeg for et halvt år siden dette:

LIDENSKAB. Denne klumme er skrevet i anledningen af fhv. minister Ivar Nørgaards død natten til torsdag:

Da vi flyttede ind på Nydamsvej i Bagsværd i 1979 fik vi landets økonomi- og miljøminister Ivar Nørgaard som genbo.

Det var en overraskelse, da han en uge senere ringede på min dør og spurgte, om jeg ikke kom over spillede bordtennis i hans kælder. - Jeg har fået afbud fra Niels Helveg, forklarede han. Jeg gjorde ham opmærksom på, at jeg ikke var nogen særlig god bordtennisspiller, men det affejede han med ordene: - Du er da sportsjournalist. Kom nu!

Lad mig sige det sådan: Ivar Nørgaard var en lidenskabelig bordtennisspiller og efter tre kampe, havde han banket mig fuldstændigt ned under cementgulvet. Skuffelsen over min ringe indsats stod at læse i hans ansigt, så jeg skyndte mig at sige: - Jeg kender en, der kan sidde ned og slå dig!

Den udfordring tog han lige på stedet, og næste lørdag formiddag ringede jeg på hos Ivar Nørgaard. På vej ned ad trapperne til kælderen, sagde hans kone Sonja. – Hvis Ivar besejres af en, der sidder ned, overlever han ikke den ydmygelse.

Spilleren jeg havde taget med var min kollega Henning Hauth, der kom fra Danmarks mest kendte bordtennisfamilie, idet hans kone, børn og svoger ligesom ham selv spillede eller havde spillet på det danske landshold.

Nede i kælderen foldede Hauth sin træningsdragt sammen, lagde den på stolen, hvor han satte sig og sagde: - Vi spiller om serveretten.

Derefter blev der spillet på livet løs, og økonomiministeren fik så mange klø af en siddende spiller, at han til sidst desperat råbte: - Der må være noget særligt ved det bat.

Henning Hauth forærede battet til Nørgaard, der ivrigt studerede belægningen. Han lagde ikke mærke til, at vi forlod kælderen, og siden inviterede han mig aldrig over til et spil bordtennis. Jeg var vejet og fundet for let!



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]