Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Med Humørbussen 4 til EM i Holland/Belgien

Fredag d. 10. december 1999

DANSKE SPORTSJOURNALISTER og REJSEGALLERIET A/S

tilbyder

HUMØRBUSSEN 4 TIL EM 2000 i HOLLAND-BELGIEN

- svar omgående, om du agter at deltage i et fællesarrangement.

Danske Sportsjournalister tilbyder i samarbejde med Rejsegalleriet rejse og
ophold til EM 2000 i Holland-Belgien.

Tilbudet er som ved foregående slurunder og HUMØRBUS-ture afstemt efter det danske landsholds program og indsats, men da mange formentlig vil køre selv er der tre forskellige muligheder og priser: Dog gælder det alle tre tilbud, at man tegner sig for mindst 16 overnatninger på pressehotellet i centrum af Mönchengladbach - gående fra fem dage før den første puljekamp, hvor landsholdet flytter til Holland til (foreløbig) til dagen efter den sidste puljekamp.

Går landsholdet videre, vil arrangementet mod merbetaling blive forlænget - ligesom ved VM i Frankrig.

Landsholdet får ligesom ved VM i Frankrig fast base - i Brunssummerheide i Holland - hvorfra de kører ud til de enkelte kampe. Vi har afsøgt området nær spillerhotellet uden at finde noget, hvor pris og kvalitet passede til vore behov.

Derfor er vi gået over grænsen og har i Mönchengladbach fundet det rigtige. Prisen er 795 kr. pr. nat for en person i dobbeltværelse på godt familie drevet hotel ( førsteklasses hotel ) med alle faciliteter, som i Frankrig er der fælles arbejdsrum med ISDN-linje, tv og video etc.

Der er fra Crown Hotel i Gladbach godt 75 kilometer til spillerhotel og træningsbane i Sittard eller Kerkrade. Det betyder en transporttid på cirka halvanden time til og fra træning, men da der kan arbejdes i bussen, opvejes det af, at vi skulle betale det dobbelte på EURO 2000 hoteller i Holland-Belgien. Desuden kan vi køre ud til kampene, uanset hvor de spilles på cirka tre timer. Det sparer os for ekstra-overnatninger, som, vi havde i Frankrig. Hotellet ligger fem minutters gang fra det hyggelige gamle bycenter i Mönchengladbach, og tæt på Ringvejen med forbindelse til motorvej syd og vestpå.

Da vi formoder, at en del vil køre til EM i egen bil, har vi som en af de tre pakker lavet en kør-selv-løsning, hvor det alene er hotellet i Gladbach, man køber. Men igen - minimum 16 dage for at den favorable pris kan holdes.


Tilbudene er:

A.
Fly-bus-hotel, hvor man flyver til Düsseldorf. Hvis DK bliver slået ud efter gruppekampene foregår hjemrejsen fra Düsseldorff dagen efter sidste kamp. Ønskes anden hjemrejsedato kan dette lade sig gøre ligesom hjemrejse kan foretages fra Amsterdam/Köln/ Bruxelles eller Düsseldorff. Man kører rundt i Humørbussen, der primært dækker landsholdet til træning pressemøder og kampe samt opgørene i Danmarks pulje.
Pris for 16 dage: 19.895,- kr (Fly, skatter, bus og hotel med morgenmad)

B.
Bus-hotel, hvor man kører i HUMØRBUSSEN til EM fra København over Fyn-Jylland til Mönchengladbach og retur, når det er slut.
Pris for 16 dage: 17.215,- kr ( bus, hotel med morgenmad )

C.
Kør selv - alene hotelovernatning i Mönchengladbach.
Pris for 16 dage: 12.720,- kr. ( KUN hotel )


Det er NØDVENDIGT, at vi OMGÅENDE får en forhånds-melding fra dem, der kunne
tænke sig at deltage HUMØRBUSSEN 4 - EM 2000, så vi ved, om vi skal gå videre og
forhåndsreservere hotel.

Et bindende tilbud ledsaget af tilmeldinggebyr vil blive fremsendt lige efter
nytår.

DERFOR: Giv straks, omgående, NU Ulrik Bohse Rejsegalleiet, fax besked 33130406
eller e-mail ulrik@rejsegalleriet.dk en vejlende tilmelding, så vi får overblik over behovet.

Venligst oplys antal deltagere og om tilbud A, B eller C ønskes.

Venlig hilsen
Steen Ankerdal & Ulrik Bohse