Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Flemming Olesen hyldet på sin jubilæumsdag

Onsdag d. 2. juli 2003

Flemming Olesen, sportsredaktør på Nordjyske Stiftstidende og kasserer i Danske Sportsjournalister, blev hyldet efter alle kunstens regler på sin store jubilæumsdag, da han markerede sit 25 års jubilæum den 1. juli.

Det skete først med en reception i Nordjyske Stiftstidendes moderne bladhus, hvor en række arbejdskolleger og repræsentanter fra lokale sportsklubber havde armene fyldt med flasker m.m. til den glade jubilar.
To af gæsterne kom helt fra Spanien:
Per Larsen og Morten Møller, der begge har en fortid som kolleger med Flemming Olesen i Aalborg.

Tirsdag aften holdt Flemming Olesen en sammenkomst på Sejlflod Hotel, og her fortsatte hyldesten med taler af AaB's cheftræner Poul Erik Andreasen, Danske Sportsjournalisters sekretær Tommy Poulsen og Henning Hansen fra Nordjyske Stiftstidendes sportsredaktion.

Det var en glad, men træt kasserer, der et godt stykke efter midnat kunne sige farvel og tak til de sidste gæster. Han får dog ikke lov at hvile ud længe i dag, da han skal optræde som flyttemand Olesen, når datteren Britt fraflytter barndomshjemmet i Gudumholm.