Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Topsport forsvinder fra DR og TV 2

Lørdag d. 25. december 1999


Danmarks Idræts-Forbund har i dag den 24-12-1999, 17:00 udsendt følgende pressemeddelelse:

Idrætsliv nr. 1/2000 på gaden

Idrætsliv nummer 1/2000 er på gaden. Blandt artiklerne kan følgende fremhæves:
Klubber dropper forebyggelse af skader, så snart forskerne er ude af døren
Et forskningsprojekt om forebyggelse af idrætsskader indenfor håndbold viser, at klubberne dropper forebyggelsen så snart forskerne er ude af døren, på trods af, at antallet af skader er faldet med 90 procent, i den periode klubberne har brugt tid på forebyggelse.
Læge ved Odense Universitet Niels Wedderkop har fulgt 38 hold fra 22 fynske håndboldklubber. Trænerne fik undervisning i skadeforebyggelse og holdene fik udleveret træningsprogrammer samt vippebrædter til spillerne. I de tre år projektet varede, faldt skaderne med 90 procent. Men da Niels Wedderkop i foråret 1999 spurgte, om klubberne fortsat brugte vippebrædter og øvelser, svarede 13 af klubberne nej. Som forklaring siger klubberne, at trænerskift er en del af forklaringen, men også at klubberne prioriterer den resultatorienterede træning, som f.eks. skud på mål frem for skadeforebyggelse.

Topsporten vil forsvinde fra DR og TV 2, spår DR’s sportschef
DR’s sportschef Jørgen Steen Nielsen frygter, at DR om få år må opgive at transmittere fra de store idrætsgrene. Topsporten vil komme til at tilhøre de kommercielle stationer, der har råd til at betale prisen for de stadigt dyrere tv-rettigheder, spår han.

Hans pessimisme deles af TV 2’s sportschef Morten Stig Christensen, som peger på, at den nye digitale teknik, som om nogle år vil udviske grænserne mellem Internettet og fjernsynet, vil betyde, at flere store sportsbegivenheder vil blive udbudt på betalings-tv.

Jørgen Steen Nielsen mener, at en kommercielt drevet sportskanal ejet af DR evt. sammen med TV 2, vil være public servicestationernes bedste måde af sikre sig tv-rettighederne til store sportsbegivenheder i fremtiden.

Sejlsporten er århundredets medaljesluger
Mindst 568 medaljer har danske idrætsfolk vundet i dette århundrede ved olympiske lege, verdensmesterskaber eller europamesterskaber. Idrætsliv har set på, hvilke idrætsgrene, der har klaret sig bedst og på hvilke idrætsudøvere, der har præget de forskellige perioder.


Med venlig hilsen


Annali Rytter Christensen
Redaktionssekretær, Idrætsliv
Telefon 43 26 20 27, e-post: annali@dif.dk