Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny sportsavis

Mandag d. 27. december 1999

Bonniers Specialavisforlag Ab udsender en ny daglig sportsavis i Sverige. Der er premiere umiddelbart før EM-slutrunden i juni.
"Dagens Sport" bliver Nordens første daglige sportsavis.
Hvis alt går, som det skal, følges det op af en tilsvarende avis i Danmark, Norge og Finland, siger projektlederen Jan Holmström til Dansk Presse 10, decembernummeret, der netop er udkommet.
Som et af flere forbilleder til "Dagens Sport" er den italienske sportsavis "La Gazzette dello Sport".
Hovedvægten lægges på fodbold, der skal udgøre to tredjedele af avisen.
- Vi må dog tage hensyn til, at fodbold er mere sæsonbetonet i Norden end i Italien, siger projektleder Jan Holmström.
"Dagens Sport" skal beskæftige 30 personer. Der kræves et oplag på 60.000 for, at avisen kan løbe rundt i Sverige.
Hvis man ikke når dette salgstal, ser Jan Holmström ingen grund til at afprøve ideen i andre lande, men han er naturligvis optimist og ser "Dagens Sport" som en nytænkende avis.