Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nytårstalen

Lørdag d. 1. januar 2000

Nytårstalen
-------------

Af Tommy Poulsen


Der har aldrig været så mange medlemmer af Danske Sportsjournalister som i dag, og der har aldrig været så mange dommedagsprofetier om avisernes fremtid som i dag.

Hvad skal man tro?

Uanset om man er 28 år og en lovende sportsreporter eller 58 år og bruger halvdelen af hverdagen til at overveje, hvornår man skal tage det store skridt over i pensionisternes rækker, skal man naturligvis overveje sin personlige fremtid grundigt.

Kloge folk bruger mange timer på at forske i, om aviserne dør, fusionerer eller dukker op i nye indpakninger - og det kan man overveje personligt, alt efter temperament og pessimisme/optimisme.

Internet har holdt sit indtog som verdens hurtigste nyhedsmedie.
Om Internet kan man sige, som chauvenisten Groucho Marx sagde om sex: "Det er kommet for at blive".

Danske Sportsjournalister har selv udnyttet Internettet til en direkte, lynhurtig kommunikation til vore knap 600 medlemmer, og vi foretrækker at se mulighederne i stedet for problemerne i dette nye medie.

Der er dog en tydelig tendens i, at der bliver flere og flere medlemmer i Danske Sportsjournalister. Det kan ikke undgå at hænge nøje sammen med, at flere og flere arbejder i vores branche. Se bare på medlemstallene for de seneste 25 år. De er støt opadgående - og der er sket en fordobling siden 1986.

Jeg tillader mig at tro på en stor fremtid for journalister, der ønsker at arbejde med sport.

Det er en gruppe reportere, der er klar til at arbejde på alle tider af døgnet, når begivenhederne foregår, og når nyhederne er hottest.

Det er en gruppe reportere, der ikke har lim i bagdelen, men som kender betydningen af at være, hvor historierne og nyhederne er.

Det er en gruppe reportere, der også har gjort det til en vane at have arbejdet i top-3 på sin private prioriteringsliste i hård kamp med konen og børnene - og langt foran vennerne, kortklubben og golfbanen.

Et af mine største ønsker for det nye århundrede er, at vi som gruppe må opnå den anerkendelse og respekt, vi fortjener.

Der er stadig folk, der rynker på næsen over sportsjournalister, fordi vi ikke er "fine nok".
Vi er "kun" sportsjournalister. Underforstået - ikke rigtige journalister.

Du og jeg ved, at den slags mennesker, der kommer med denne form for udgydelser, kun er uvidende dumpapper, men vi må erkende, at vi godt kunne bruge et bedre image som faggruppe - og det er, hvad vi arbejder for i DS.

Vi arbejder for at gøre sportsjournalister - kollektivt - mere vidende, mere udrustede til at beskrive sportens verden.
Vi oplever ved det ene pressemøde efter det andet, at arrangørerne bærer fade med bajere ind - og ud igen - fordi "The Gentlemen of The Sportspress" reagerede:
- Må vi ikke bede om en danskvand, for vi er på arbejde?
Hvorefter bajerne blev båret over til VIP'erne ved det andet bord.

Jeg er ikke i tvivl om, at "VI SEJRER".
Vi er allerede godt på vej mod et bedre image, og den afgørende matchbold er, at avisernes øverste ledelse er ved at indse, at sporten er den bedste medicin mod de faldende læsertal.

TV's seertal ved nytårstide er et klart bevis på, at sporten er det tema, der samler flest mennesker ved tv-skærmen, og sporten er det tema, der sælger flest aviser.
Sporten er også - omtrent - det eneste emne, der kan få unge mennesker til at åbne avisen, og dermed bliver sporten det bedste våben til at hente nye læsere i takt med, at ældre læsere falder fra af naturlige årsager.

Lad det også være et nytårsønske, at Danmark omsider får den sportskanal, som ikke slog igennem med TVS.
Artiklen i "Idrætsliv" er spændende læsning for sportsjournalister, og det samme er Bonniers planer om at lave deciderede daglige sportsaviser i Sverige, Danmark, Norge og Finland.

Det kan godt være, at det ser mørkt ud for visse arbejdspladser ved årsskiftet, som Information beskrev den 31.12. i "Massemediernes guldalder er forbi" - men for gruppen af sportsjournalister er det svært at bevare pessimismen.

Hvis vi kan se frem til et bedre image, en ny tv-sportskanal og en ny daglig sportsavis, var det måske ikke så tosset endda, at man valgte at blive sportsjournalist.

Godt nytår.