Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Hvad kan aviserne tillade sig?

Søndag d. 31. august 2003


Det' Bare Fodbold får mandag besøg af dansk fodbolds store mand, FCK'eren Flemming Østergaard, bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment.

Don Ø kommer i studiet for at diskutere grænsen for, hvad aviserne kan tillade sig i forhold til fodboldspillere.

Til denne diskussion er det naturligvis relevant at have en repræsentant for aviserne i studiet, og derfor har værterne Carsten Werge og Per Frimann inviteret BT's sportschef, Peter Brüchmann.

De fire herrer vil blandt komme ind på den seneste sag, hvor BT i en stort opslået artikel påstod, at FC Københavns kontroversielle nordmand, Erik Mykland, var på druktur kun fire dage før den afgørende Champions League-kvalifikationskamp mod Rangers. En historie, som FCK - herunder træneren Hans Backe - på det kraftigste har dementeret.

Også pressens håndtering af FCK-keeperen Balázs Rabóczkis ustabile præstationer vil blive sat under lup. Blandt meget andet.

Naturligvis er Per Frimann som vanligt klar med Ugens Hold i SAS Ligaen.

Husk, at du har mulighed for at blande dig i studie-debatten ved enten at sende os en mail på dbf@viasat.dk allerede nu (vedlæg gerne et telefonnummer) - eller ved at ringe ind under udsendelsen på telefon 70 11 40 11.

DET' BARE FODBOLD - HVER MANDAG PÅ VIASAT SPORT KL. 21.30!