Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ledigt job

Mandag d. 10. januar 2000

Webredaktør til DR Sporten Online

Så er det nu, hvis du vil stå i spidsen for DR Sporten Online og dermed sætte dit tydelige fingeraftryk på et sports-net, der står over for en eksplosiv udvikling.

Redaktørens opgave bliver at udbygge DR Sportens enorme nyheds-, reportage- og resultatmateriale i tekst, lyd og billeder til en rationelt produceret grundtjeneste, og være med til at skabe et sports-net, der vil være blandt de førende i landet.

Du skal have sportsjournalistisk eller tilsvarende erfaring, og være fortrolig med de mest almindelige produktionsværktøjer på nettet.
Du skal have en idé om, hvordan nettet kan bruges som et aktuelt og engagerende medie.
Initiativ, kreativitet og store samarbejdsevner er nøgleord i en hverdag, der kræver tæt kontakt med kollegerne på Radiosporten/TekstTV, TV Sporten og DR Online.
Din primære arbejdsplads vil være på Radiosporten i Radiohuset.

Stillingen er foreløbig oprettet for et år med forventet ansættelse snarest, gerne pr. 1. februar 2000.

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til redaktionschef Dines Boertmann, 35208316, redaktionschef på TV Sporten Jan Rosendal, 35204940 eller redaktionsleder på Radiosporten, Henrik Brandt, 35206492 elller 20163072.

Skriv 3/2000 på ansøgningen og send den til DR TV-Personalesekretariatet, KH 8, TV-Byen, 2860 Søborg eller e-mail eka@dr.dk, så vi har den senest mandag den 17. januar.