Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkreditering til Esbjerg fB-Spartak Moskva

Onsdag d. 1. oktober 2003



Akkredtitering til Esbjerg fB – FC Spartak Moskva

Journalister og fotografer, der ønsker at dække UEFA Cup-kampen mellem Esbjerg fB og FC Spartak Moskva onsdag den 15. oktober 2003 i Atletion i Århus, bedes henvende sig til Emily Kristensen i EfB Elites administration, tlf. 75 45 33 55, senest fredag den 10. oktober.


Flot start på billetsalg til returkamp mod Spartak Moskva

Over 3000 tilskuere har allerede sikret sig billet til returkampen i UEFA Cup-turneringen mellem Esbjerg fB og FC Spartak Moskva onsdag den 15. oktober i Atletion i Århus.

- At vi allerede godt 14 dage før kampen har solgt så mange billetter er efter vore forhold helt fantastisk. Vi havde på forhånd sagt, at vi gerne skulle over 5000 tilskuere, og det når vi uden tvivl pænt over med den start på billetsalget, siger EfB Elites direktør, Niels Erik Søndergård.

En af verdens førende producenter af maritime redningsmidler, Viking Life-Saving Equipment A/S, er blandt de lokale virksomheder, der benytter den internationale fodboldkamp til at give personale og familier en anderledes oplevelse sammen. Viking har bestilt 275 billetter til kampen.

- Vi gør det for også i handling at bakke op om vores lokale fodboldhold, som vi synes gør det godt. Og så gør vi det, fordi det internt i både Esbjerg og Bramming er en oplagt mulighed for at give medarbejdere og familie en fælles oplevelse, siger corporate HR-manager Tue Byskov Bøtkjær, Viking Life-Saving Equipment.

Blandt de store aftagere af billetter er også EfB’s 46 samarbejdsklubber, der har bestilt ca. 1000 billetter og således sørger for masser af ungdommelig opbakning til regionens storklub.

- Vi håber, flere vil følge Vikings eksempel og gøre dagen til et anderledes socialt arrangement for medarbejdere og familier. Vi inviterer selv vore samarbejdspartnere og håber, 350-400 vil følge med til Århus for at følge holdet. I den kommende uge indleder vi annoncering, radiospots og pressearrangementer i Århus-området for at tiltrække østjyske fodboldtilskuere, siger EfB-direktør Niels Erik Søndergård.

Spartak Moskva viste sig i hjemmekampen mod EfB som et fodboldmæssigt yderst attraktivt mandskab på højde med vesteuropæiske topklubber. Trods nederlaget på 2-0 har hverken cheftræner Ove Pedersen eller spillertruppen dog opgivet håbet om at gå videre. Det kræver imidlertid en føring efter første halvleg – og massiv opbakning fra jyske fodboldfans.

Billetter kan købes i EfB Shoppen på Strandby Plads i Esbjerg i åbningstiden, torsdag og fredag kl. 15.00-17.30 og lørdag kl. 10.00-13.00. Desuden kan de købes på www.billetmaskinen.dk, hvor billetterne printes ud, så de er klar til brug.

Yderligere oplysninger kan fås hos EfB-direktør Niels Erik Søndergård, tlf. 75 45 33 55.