Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Mads Larsen på TvDanmark 1

Torsdag d. 2. oktober 2003





Pressemeddelelse
Onsdag den 1. oktober 2003

Mads Larsen i EM-kamp på TvDanmark 1

Den danske supermellemvægter Mads Larsen går på lørdag i ringen til en stor
titelkamp for anden gang på blot en måned. Denne gang gælder det EM-kampen mod
den ubesejrede tyske europamester Danilo Häussler. EM-stævnet, der også omfatter
Allan Vesters opvarmningskamp til EM-kampen senere på året, sendes direkte på
TvDanmark 1.

Den 6. september, for mindre end en måned siden, boksede Mads Larsen om
VM-titlen mod Sven Ottke. Dommerne dømte kampen til fordel for Ottke, mens der
var delte meninger om resultatet hos de bokseinteresserede seere. Denne gang ved
Mads Larsen, hvad der kræves, og han tager til Tyskland for at vinde den titel,
som har været længe undervejs i den 30-årige danskers karriere.

Larsen kommer til Tyskland med en rekordliste på 44 sejre og kun to nederlag, -
i modsatte ringhjørne venter så europamesteren Danilo Häusler. Haüssler er
ubesejret i 22 kampe som professionel, han tog titlen som europamester i januar
2001 og har siden forsvaret mesterskabet seks gange. Dermed venter der seerne på
TvDanmark 1 en stor bokseaften, hvor Mads Larsen kan sikre sig den længe ventede
titel - og dansk boksning endnu en af de attraktive titler.

Ved stævnet i Tyskland er der flere kendte ansigter fra dansk boksning på
plakaten. Allan Vester bokser opvarmningskamp til europamesterskabet. Vester
skal op mod den polske bokser Rafal Jakiewicz i det, der bliver hans sidste kamp
inden europamesterskabet i letweltervægt mod Oktay Urkal. Også navne som Armand
Krajnc og Anttila Levin bokser ved stævnet i Zwickau.

TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard er glad for aftalen, der giver TvDanmark
1s seere mulighed for at se både Mads Larsen og Allan Vester ved samme stævne:

- Vi har i forvejen et stærkt bokseprogram med flere af de helt store kampe fra
USA, og vi er meget glade for, at vi også kan tilbyde nogle af de store kampe
med danske boksere.

For TvDanmark er det et ekstra krydderi på programfladen, der det sidste år er
er forstærket i bredden med indkøb af flere sportsrettigheder, som senest den
spanske La Primera Division.

EM-stævne fra Zwickau, Tyskland - direkte på TvDanmark 1 lørdag den 4. oktober
2003 kl. 21.25:
EM-kamp: Danilo Haüssler (22-0 - 6 KO) vs. Mads Larsen (44-2 - 37 KO)

Opvarmningskamp til europamesterskabet i letweltervægt:
Allan Vester (24-3-1) vs. Rafal Jakiewicz (7-4)

Kommentatorer: Anders Bay og Søren Søndergaard

Stævnet genudsendes søndag kl. 23.25

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard, tlf. 21 71 96 61.