Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Seertal på TvDanmark 1

Mandag d. 6. oktober 2003



Pressemeddelelse
Mandag den 6. oktober 2003


Mads Larsen ny europamester
- populær hos seerne på TvDanmark 1

Den danske supermellemvægter Mads Larsen vandt lørdag europamesterskabet med en
klar pointsejr over den forsvarende mester, tyske Danilo Haüssler. Fight Night
stævnet på TvDanmark 1 havde igen en af de populære danskere på programmet, og
Mads Larsens EM-kamp fik i gennemsnit et seertal på 184.000 (12+), - seertallet
peakede kort før midnat på 227.000 (12+).

Mads Larsen boksede flot, og det var helt fortjent at den danske
supermellemvægter kunne tage EM-bæltet med hjem fra Tyskland. Larsen er en af de
boksere, der har været med i toppen af den danske elite i mange år, og han har
gennem tiderne fået mange fans. Mange af dem har siddet foran skærmen lørdag
aften, hvilket kunne ses på seertallet og andelen af alle seere, der havde
stillet ind på TvDanmark 1. Sharen for EM-kampen lå på 37% (12+), og var med til
at give TvDanmark 1 den bedste lørdags-share i to år - 8,5 % (15-44). Også den
samlede lørdags-share for TvDanmark 1 og 2 var den bedste i mere end to år.

Det var første gang i fem måneder, at dansk boksning var tilbage på TvDanmark 1,
og Mads Larsens EM-kamp blev et godt supplement til TvDanmark 1s Fight Night
USA-stævner. TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard siger:

- Vi sender en lang række af verdens største boksekampe på TvDanmark 1, men
det er selvfølgelig noget særligt, når der er en dansk bokser i en international
topkamp - og når han tilmed vinder en titel på udebane. Det var en flot kamp af
Mads Larsen, og vi er meget glade for, at så mange så med.

TvDanmark 1 sender i november og december tre store stævner fra USA. Den 8.
november går verdens bedste bokser, Roy Jones Jr., ned i letsværvægt, hvor han
møder Antonio Tarver om WBC- og IBF-titlen. Ugen efter går den store
fjervægtsstjerne Marco Antonio Barrera i ringen mod den filippinske IBF-mester
Manny Pacquiao. Og den 13. december slutter TvDanmark 1 sæsonen med det store
Don King-stævne i Atlantic City. Her mødes Hasim Rahman og David Tua om den
ledige WBA-sværvægtstitel. Bernard Hopkins sætter sine tre store titler på spil
mod William Joppy, og det nicaraguanske stjerneskud Ricardo Mayorga møder Cory
Spinks i en kamp, som kan samle alle de tre store titler i weltervægt.

Yderligere oplysninger:
TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard, tlf. 21 71 96 61 eller informationschef
Lars Kaspersen, tlf. 21 71 96 64.