Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Roskilde Ring på DK4

Fredag d. 10. oktober 2003

Roskilde Ring bevaret for eftertiden
Fire timers billedarkiv indspillet på tv-stationen dk4.


Da Roskilde Ring i årene 1955 til1968 lagde asfalt til danske og udenlandske racer-stjerners drabelige dyster, blev begivenhederne filmet af Palle Buus. Han var på det tidspunkt fototekniker, men tilbragte al sin fritid som smalfilms fotograf på Roskilde Ring på vegne af automobilsportsklubben ASK.
Som ægte motorsports-fan har Palle Buus, lige siden, bevaret sine optagelser. Nu hives de levende billeder frem af glemslen i kraft af et samarbejde med tv-stationen dk4.
Allerede sidste år producerede dk4 et halv-times program om Roskilde Ring, fordi Roskilde Museum havde skabt en udstilling om banen.
”De unikke billeder er velegnet til at genskabe dansk motorsports-historie og i kraft at det nye materiale, tror jeg vi laver et nyt længerevarende program,” siger Ib Søby fra dk4, som seerne kender som kommentator på speedway grand prixerne.
Kontakten mellem Palle Buus og Ib Søby førte til, at hele det fire timer lange materiale nu er digitaliseret på tv-bånd og for kort tid siden blev der indspillet kommentarer til billederne. Det er naturligt nok Palle Buus og den tdligere speaker fra banen, Finn Wagner, der lægger stemmer til.
Med enkelte undtagelser er der billeder fra samtlige løb på Roskilde Ring og en lang række personligheder, både kørere og arrangørere, identificeres.
I materialet er der også optagelser fra det ene af to Formel 1 løb, der blev kørt på ringen.
Det er hensigten at billederne med kommentarer skal kopiers over til VHS-bånd, således at alle der måtte ønske det, kan erhverve de historiske optagelser.
Palle Buus hører gerne fra interesserede og har telefon 54 44 14 63.