Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Røde Stjerne-OB på TvDanmark 1

Tirsdag d. 14. oktober 2003


Programomtale
Tirsdag den 14. oktober 2003

OB på svær opgave i Beograd

Når OB i morgen spiller returkamp mod Røde Stjerne er det lidt med ryggen mod
muren, men samtidig en af de kampe, hvor de næsten kun kan overraske positivt.
Røde Stjerne har flotte traditioner i europæisk fodbold, og må alt andet lige
betegnes som favoritter mod den fynske fodboldstolthed. Kampen kan følges
direkte på TvDanmark 1 fra kl. 20.05.

OBs træner Uffe Pedersen er også på det rene med, at det bliver vanskeligt for
klubben at sikre sig videre avancement, men er absolut ikke slået på forhånd.
Til OB Online siger han:

- "Set i lyset af det uafgjorte resultat på Odense Stadion er det
selvfølgelig ingen let opgave, der venter os i returopgøret mod Røde Stjerne.
Men vi ved af erfaring, at Europa Cup-opgør ikke er afgjort, før begge kampe er
spillet. Derfor er vores rolle i UEFA Cup'en på ingen måde udspillet, før
kampen i Beograd er slut".

OB må undvære Dennis Siim i returkampen i morgen, men helt sikkert er det, at
OB'erne vil spille deres chance. Mwape Miti har scoret 6 mål i Europa Cup
sammenhæng, og han er sikker på, at OB også scorer i morgen. Miti konstaterer,
at spillet kører glimrende for holdet i øjeblikket, og med tanke på, at holdet
har scoret i de sidste ni kampe, er han optimist med henblik på, at det også
sker mod Røde Stjerne. En scoring er også en nødvendighed, hvis fynboerne skal
videre i UEFA Cup turneringen efter 2-2 i den første kamp i Odense.

UEFA Cup - direkte på TvDanmark 1 i morgen fra kl. 20.05: Røde Stjerne Beograd
- OB
Kommentatorer: Anders Bay og Morten Bruun.


Yderligere oplysninger:
TvDanmarks presseafdeling, Torben Sørensen, tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78