Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DHF og pressen under EM i Kroatien

Mandag d. 17. januar 2000

Brøndby, den 17. januar 2000.
Til redaktionen/sportsredaktionen.
Journ.nr.:1116-00-LUM


EM2000 herrer i Kroatien:


Landsholdet og pressen ved EM2000
i Kroatien 21.-30.januar

Dansk Håndbold Forbund byder pressen hjertelig velkommen til EM2000 i Kroatien.
For at sikre landsholdet optimale sportslige vilkår under EM og samtidig imødekomme pressen i størst mulig omfang vil følgende retningslinier være gældende :

Pressemøder
Det første pressemøde vil blive afholdt torsdag den 20. januar 2000 på Grand Hotel Adriatic i Opatija kl. 13.00.
Efterfølgende møder vil blive meddelt pressen løbende.
På pressemøderne vil landstræneren give en orientering og trænerne vil være til rådighed for spørgsmål. Herefter gives mødet frit, så pressen har mulighed for at tale med spillerne. Pressemødet varer maximalt 1 time fra mødets start.

Ved træning
På det første pressemøde, torsdag den 20. januar 2000 vil Leif Chr. Mikkelsen meddele, hvilke træninger der er åbne for pressen og hvilke, der er lukkede.
Ved en åben træning henstilles det til journalister og fotografer, at de opholder sig i hallen modsat udskiftningsbænken.
Efter en åben træning vil spillere og trænere være være til rådighed for pressen ca. 15 minutter.
Efter en lukket træning vil spillere og trænere ligeledes være til rådighed ca. 15 minutter. Pressechefen meddeler tidspunktet og sørger for adgang til hallen.

Før kampen
På kampdagen giver assistenttræner Kurt Nielsen i Pressecentret en briefing til den danske presse 1 time og 10 minutter før kampstart.
Cirka 1 time før kampstart tilgår den officielle holdopstilling pressen i Pressecentret.

På selve kampdagen vil spillere og trænere være fri for alle henvendelser forud for kampen.
Særlig aftale kan indgås med spillere, der sidder over. For aftale kontakt pressechefen.

Under kampen
Pressen må ikke komme nærmere end til kanten af udskiftningsbænken. For den TV-transmitterende TV-station aftales nærmere med hensyn til time-outs.

I pausen
Når holdet går på banen til 2. halvleg stiller assistenttræner Kurt Nielsen sig kort til rådighed for den transmitterende TV-kanal, TV2 og DR-Radiosporten samtidig, for en kort orientering om de taktiske dispositioner for 2. halvleg.

Efter kampen
Spillere og trænere giver ikke interviews på vej ud af banen, men efter kampen vil Leif Chr. Mikkelsen og mindst 1 spiller være til rådighed ved det efterfølgende pressemøde i Pressecentret.
Umiddelbart efter kampen og en kort lukket evaluering i omklædningsrummet (5-7 min.) vil 2 af kampens spillere samt oversiddere være til rådighed for interviews i pressezonen udenfor omklædningsrummet. Pressen har ikke adgang til omklædningsrummet. Efterfølgende kan pressen interviewe enkeltspillere ligeledes i pressezonen udenfor omklædningsrummet. Aftaler herom indgås med DHFs pressechef. Efter interviews går de pågældende spillere i bad og er således ikke mere til rådighed for pressen.

På hotellet
I den indledende runde i Rijeka er situation den, at de akkrediterede danske journalister skal bo på samme hotel som det danske hold. På baggrund af det netop afholdte VM for damer og det positive samarbejde, der var mellem den danske presse og DHF, giver hotelfællesskabet i Rijeka forhåbentlig ingen komplikationer.
Der bliver ingen adgang for pressen til værelsesgangen.

Kontakt
DHFs presse- og informationschef, Lars Ulrich Mortensen, er tilknyttet holdet under hele EM, og kan kontaktes på mobiltelefon 2421 1939. Alle henvendelser til holdet rettes til Lars Ulrich Mortensen.

Dansk Håndbold Forbund ønsker pressen et rigtig godt EM2000.




Carsten Thybo Leif Chr. Mikkelsen Lars Ulrich Mortensen
Delegationsleder Landstræner Pressechef