Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kort nyt

Fredag d. 21. januar 2000

Kim Mikkelsen, praktikant på B.T.'s sportsredaktion, vender tilbage til Journalisthøjskolen den 1. februar. Der bliver noget at leve op til for hans afløsere...
Kim, der kommer fra Martin Jørgensens hjemby - derfra, hvor molbohistorierne stammer - kommer vi givetvis til at høre meget mere om - og arbejde sammen med, når han er færdig på skolebænken i Århus.
-----
H. C. Møller har holdt fintælling over tilmeldingerne til Millenium-festen. 126 hoveder er på listen i dag, og der er stadig en uges tid, indtil fristen udløber.
Hardu tilmeldt dig - og din ledsager?
Ellers er det nok en god ide at gøre, før musefælden smækker på Teglstrupvej natten til den 1. februar.
-----
Der er kommet en del adresseændringer i forbindelse med AIPS-ansøgningerne. Vi sørger for ændringerne på medlemslisten og vil ikke trætte dig med husnumre og andre numre.
-----
Bo Johansson og Flemming Serritslev er vore gæster onsdag den 9. februar kl. 14.00 på Fyens Stiftstidende. Skriv datoen bag øret. Du kan se nærmere om arrangementet på nyhedslisten, hvis du ikke allerede har læst om fyraftensmødet.
-----
Lars Roger Sørensen, free lance-medarbejder, har mistet en af sine arbejdsopgaver hos en engelsk arbejdsgiver som følge af Internet-problematikken.
-----
Med de seneste to nye medlemmer Per Sørensen og Peter Mortensen fra Nordjyske - velkommen d'herrer - har Danske Sportsjournalister i dag 586 medlemmer.
-----
De internationale relationer er blevet udvidet i denne uge med svar fra Uganda, Tyrkiet og Canada, og vi har nu fundet to AIPS-hjemmesider hos Canada og Tyskland.
Du finder dem under "links", klikker på forbund, og dér står de.
-----
Endnu en landsdækkende sportsorganisation valgte et landsdækkende TV, meddeler "TV 2 Nyt" i dag. Det internationale atletikforbund har forlænget sin aftale med de offentlige og landsdækkende europæiske TV-stationer under EBU, skriver TV 2 Nyt.
------
TV2/Danmark søger en informationschef. Hvis du ønsker at søge stillingen, kan du læse nærmere i TV 2 Nyt, hvor der er en stor annonce.
-----
TV 2 Nyt fortæller også, at Norge satte superseerrekord for norsk TV 2 med 1,45 mill. seere på 12 år og derover til anden halvleg af VM-finalen i kvindehåndbold mellem Norge og Frankrig. Den gamle rekord var på 1,4 mill. seere til EM-finalen Norge-Danmark i 1998.
------