Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Morten Stig og minderne

Lørdag d. 22. januar 2000

Fyens Stiftstidende skriver fra EM-håndbold i Kroatien:

Morten svælger i minderne

deja-vu: Denne slutrunde er noget helt specielt for TV 2’s Morten Stig Christensen.

af JAN BONDE

Man kan se det på ham, og man kan i høj grad høre det på ham.

Morten Stig Christensen er ikke så meget TV 2’s sportschef i disse dage.

Han er søgt tilbage til en svunden tid, hvor han ikke skulle kommentere håndboldkampe, men selv var en del af spillerne på banen.

Til en tid, hvor han var anfører for et fænomenalt dansk landshold trænet af Leif Chr. Mikkelsen.

– Det er klart, det her er noget specielt for mig. Det er som et kæmpe dejavu, fordi Mikkelsen render rundt derinde, siger han.

Den 41-årige mediemand kommenterer samtlige Danmarks kampe sammen med sin tidligere landsholdskammerat Anders Dahl Nielsen.

Og de svælger begge i minderne fra dengang.

– Det er nok lidt lige som en forårsdag, hvor man går og snuser til blomsterne. Vi går også og snuser til stemningen, og vi kan ikke lade være med at kluk-le til pressemøderne, når Leif Mikkelsen taler. Han siger stadig de samme ting, og den snurrer altså temmeligt hurtigt oppe i hovedet på ham. Han har altid svar parat. Det havde han også dengang, siger Morten Stig.

– Faktisk vil jeg sige det sådan, at håret er blevet lidt mere gråt og brillerne er kommet længere ud på næsen. Ellers er han den samme, siger Morten Stig Christensen.

Men tænker sig så om igen.

– Nej, det er faktisk ikke rigtigt. Han hviler meget mere i sig selv nu, end for 20 år siden. I virkeligheden er han et følsomt menneske, men da han blev landstræner for første gang, var han ikke mere end 27 år. Så der var nok ikke plads til at vise så mange følelser dengang, vurderer Morten Stig Christensen.

Den tidligere landsholdsanfører kan tale i timevis om sin gamle mentor. For sådan en er Leif Mikkelsen for ham.

Den stærke forsvarsspiller kom på landsholdet i en meget ung alder, og Mikkelsen tog ham til sig som sin forlængede arm på banen. Det betød næsten urimelige krav fra træneren til unge Christensen, og det betød en enorm respekt den anden vej.

– Hvis jeg stod i en træningshal med Mikkelsen den dag i dag, ville jeg stadig om ikke stå ret, så i hvert fald lytte meget til, hvad han sagde. Der står en enorm respekt og en aura omkring ham. På det gamle landshold var det næsten en kamp i kampen at gøre træneren tilfreds også. Jeg har tit fået et møgfald efter en scoring – fordi den ikke blev sat ind der, hvor vi på forhånd havde aftalt, jeg skulle skyde, smiler Morten Stig.

Og dermed nærmer han sig måske forklaringen på, hvorfor Leif Mikkelsen på så kort tid har genrejst landsholdet til et hold, man så småt kan begynde at forvente noget af igen.

– Han er blevet en patriark for spillerne. I håndbold er det helstøbte hold alfa og omega. Det nytter ikke noget blot at have et par profiler, for de kan stækkes. Jeg vil sammenligne det med GOG, som

har kunnet holde sig på toppen i så mange år, fordi man hver gang møder en massiv mur, når man spiller mod dem.

Sådan en mur formår Mikkelsen også at skabe på landsholdet, mener Morten Stig.

Fat i tyskerne

Leif Mikkelsen har, siden han overtog holdet i efteråret, skrevet flere breve til de enkelte spillere for at forklare sine holdninger.

– Han har taget fat i nosserne på tysker-kliken og har fået dem til at forstå vigtigheden af fællesskabet, siger Morten Stig Christensen.

– Og tag bare Klavs Bruun Jørgensen. Det kan godt være, han er småskadet, men jeg opfatter det som et klart signal fra Mikkelsen, at han ikke er med. Det er en knast, han har skåret væk, fordi han ikke har nået at få løst problemet omkring den spiller, siger Morten Stig.

Han peger på, at man ikke skal regne med den store indflydelse i Mikkelsens sfære.

– Det er ham, der bestemmer. Jeg var tit til møder hjemme i privaten, hvor vi snakkede tingene igennem. Men det var demokrati på den måde, at man kunne ”række hånden op”, hvis man ville sige noget. Så klappede han én på hovedet og sagde ”Det var fint. Det kigger vi på” – sådan lidt i overført betydning, siger Morten Stig Christensen.

– Men nu skal vi heller ikke være blege for, at tiden også læger mange sår. Vi syntes da også, Leif Mikkelsen var åndssvag en gang i mellem. Og da vi nåede til det sidste VM med ham som træner, var han slidt ned. Vi troede ikke længere helt så meget på ham, siger Morten Stig Christensen.

– Men nu er han tilbage, og selv om det hele stadig kan nå at bryde sammen, så tror man ikke rigtig på det. Jeg tror, at personligheder kan flytte bjerge, og det er det, Leif Mikkelsen er i færd med at gøre lige nu, siger Morten Stig.

Nyeder at være med

Han nyder stadig at være i nærheden af landsholdet og lægger ikke skjul på, at kunne det lade sig gøre, ville han gerne skrue tiden tilbage og være med igen.

– Havde jeg da bare haft den erfaring, jeg har i dag. Havde vi alle det – jamen, så havde vi vundet mange medaljer, siger han – om holdet, der altid blev nummer fire.

– Ud over det arbejdsmæssige, som også er en stor udfordring, nyder vi stadig at være med. Og vi indretter også vores dag i faste rutiner lige som spillernes, fortæller tv-sportschefen. Han besøger hver dag under EM et motionscenter og får pisket nogle kilometer på en kondicykel sammen med Anders Dahl Nielsen.

Offer for evig kritik

– Jeg kan godt lide at gå rundt og snakke med spillerne, og selvfølgelig kan vi blive berørt af kampen, selv om vi forsøger at være neutrale. Det skete helt klart mod Rusland, hvor vi bare havde så ondt af holdet, for de havde fortjent mindst det ene point, siger han.

Først som landsholdsspiller og siden som tv-vært har Morten Stig Christensen levet hele sig voksne liv som en offentlig person. Og sådan nogle må finde sig i evig kritik.

– Jeg klynker ikke, for jeg har selv valgt det. Der er masser af andre job end studievært. Men der er jo forskellige varianter af ris og ros. De saglige kan man forholde sig til. Der er også en masse, der bare klapper dig på ryggen i næsegrus beundring, fordi du arbejder på tv. Sådan er det. Hvad jeg ikke kan forstå – og har det mærkeligt med – er de mange mennesker, der virkelig hader dig af et godt hjerte. Jeg får både anonyme breve og e-mails, hvor folk, jeg aldrig har talt med, kalder mig for de værste ting. Det er underligt, siger han.

Internt er medieverdenen meget som elitesport, synes han.

Det er barsk

– Tv-miløjet er barsk og intrigant. Man kan hurtigt blive vejet og fundet for let. Tv-folk er blevet en handelsvare, og nogle skifter job en masse gange for at få et nul mere på lønkontoen. Det er lidt imod min holdning, fordi jeg gerne vil skabe et hold som i selve sporten. Men det er vanskeligt i den verden, siger han.

Lige nu må han nøjes med at kommentere fra den verden, han selv kommer fra, og som hjertet stadig gløder voldsomt for.