Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressen og landsholdet ved VM 2003

Fredag d. 28. november 2003


Brøndby, den 28-11-03
Jour.nr.: 3564-03-KB

Til Sportsredaktionen

Pressen og Landsholdet ved VM2003


Dame-A
Pressen og landsholdet ved VM 2003


Landsholdets hotel
Der bor ingen journalister, sponsorer eller spillerpårørende på landsholdets hotel under VM.
Al henvendelse til det danske hold i VM-perioden - udenfor de nedenstående angivne møder - skal foregå til DHFs presseansvarlige Jan Høg Jensen, mobiltelefon 2960 1166.


Kontakt på kampdagen
Som en særlig service kun for den danske presse, forsøger vi i lighed med de sidste slutrunder, også ved dette VM at afholde det såkaldte "taktikmøde" 1 time før kampstart. Den presseansvarlige meddeler de danske journalister, hvor i hallen taktikmødet fysisk vil finde sted.
Her informerer assistenttræner Kim Jensen om kampens danske taktik. Taktikmødet varer ca. 5 minutter, og det er som nævnt kun danske journalister, der kan deltage.


Pressemøder
I forbindelse med håndboldlandsholdets deltagelse i VM 2003 vil der i øvrigt være to typer pressemøder:

På kampfrie dage
På kampfrie dage - fredag den 5. december og mandag den 8. december - vil der blive afholdt pressemøde, formentlig på landsholdets hotel i lighed med tidligere.

Efter kampene
Umiddelbart efter en kamp er forbi går holdet i omklædningsrummet.

Kort tid herefter kommer Jan Pytlick og 2 spillere til mixed-zone området, hvor pressen befinder sig.
De øvrige spillere færdiggør deres udstrækningsøvelser (ca. 10 minutter).
Ønsker pressen at tale med en eller flere af disse spillere, kontaktes DHFs presseansvarlige i mixed-zone området - denne henter så den/de pågældende spiller/e, når de har færdiggjort udstrækningsøvelserne.

15 minutter efter kampen er færdig skal Jan Pytlick og 1 spiller til IHFs internationale pressemøde i Pressecentret. Det varer ca. 10 minutter. Her er den danske presse naturligvis meget velkommen. Efter IHFs pressemøde kommer landstræneren og spilleren tilbage til mixed-zone området og er til rådighed for interviews.

Bemærk: Når en spiller har været til interviews i mixed-zone og returnerer til omklædningsrummet, kommer spilleren ikke tilbage til mixed-zone.

DHF ønsker pressen et godt VM 2003
Med håbet om et fortsat godt samarbejde ønsker Dansk Håndbold Forbund alle medier et godt VM2003.

Med venlig hilsen

Dansk Håndbold Forbund