Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny mand i Århus

Tirsdag d. 3. februar 2004


Claus Blem Jensen, 40 år, er pr. 1. marts ansat på Århus Stiftstidendes sportsredaktion med håndbold som primært stofområde.

Claus Blem vil af mange være kendt som tidligere cheftræner for elitehåndboldholdene m/k i Brabrand, VRI, Randers HK og Vrold/Skanderborg. Han blev uddannet journalist i 2002 og har hidtil arbejdet som freelance med opgaver for bl. a. JP Århus og JP Randers. Claus Blem er desuden læreruddannet.

På sporten afløser Claus Blem Steen Nedell Christensen, der herefter er redigerende på sportsredaktionen.

Som tidligere nævnt er Thomas Nielsen-Grøn også ansat pr. 1. februar. Han får fodbold som primært stofområde - et område, der blev ledigt, da Jan Schouby i marts 2003 blev sportsredaktør. Tania Clausager har hidtil vikarieret på den post. Thomas Nielsen-Grøn er tidligere praktikant på Århus Stiftstidende og netop færdiguddannet fra DJH.