Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fight Night på TV-Danmark

Fredag d. 4. februar 2000

Pressemeddelelse
Fredag den 4. februar 2000

Jesper D. Jensen på svær opgave i
VM titelforsvar ved ”Fight Night”
fredag den 18. februar på TvDanmark 1

Jesper D. Jensen møder mexicaneren Edgar Cardenas, mens Super-Brian møder den amerikanske hard-hitter og WBF-mester, Jeff Pegues, fra Akron Ohio. Se med fredag den 18. februar, når TvDanmark 1 transmitterer ”Fight Night” direkte fra Aalborg Hallen kl. 19.30.

Thomas Damgaards VM-kamp mod den sydafrikanske superstar, Phillip Holiday, der er tidligere syv gange IBF-verdensmester i letvægt, bliver ikke den eneste thriller på det omfattende program i Aalborg Hallen, hvor der i alt bliver 11 – måske endda 12 – internationale topkampe, inklusive de to VM-kampe.

Jesper D. Jensen får i sit tredje titelforsvar i jr. bantamvægt fornøjelsen af at møde den 25-årige mexicaner, Edgar Cardenas, der har bokset hele 14 titelkampe i henholdsvis letflue- og fluevægt, hvoraf de ni er vundet.

Edgar Cardenas har således to gange været mexicansk mester, en gang NABO (National American Boxing Organization) Champion og en gang NABF (National American Boxing Federation) mester. Begge titler regnes i USA for de største efter VM-titlerne.

Endvidere har Cardenas fem gange bokset om WBC/CA titlen, som han har vundet ikke færre end tre gange. Da vi alle ved, at mexicanerne boksemæssigt tilhører verdens absolut bedste – især i de mindre vægtklasser – venter der garanteret Jesper D. Jensen og publikum et ualmindeligt hårdt og spændende opgør, hvor Jesper skal være mere end godt forberedt for at kunne bevare den titel, han har gået så grueligt meget igennem for at beholde.

Super-Brian har det med at chokere alle, når han bokser. Det gik heldigvis godt i Kolding Hallen mod Troy Weida, hvor han i en ualmindelig spændende og dramatisk kamp blev udråbt som vinder og ny IBC-verdensmester på knock-out i 8. omgang. Den 18. februar i Aalborg Hallen går Super-Brian atter i ringen til en ny kamp mod den nykårede verdensmester i WBF-regi, Jeff Pegues, en amerikansk hard-hitter, der stoppede sin modstander – den regerende mester – Joe Hipp – i 7. omgang.

Joe Hipp har to gange været NABF-mester, ligesom han har bokset Bruce Seldon om WBA-verdensmesterskabet og har en rekordliste lydende på 41 sejre – heraf 28 på knock-out – og kun 6 nederlag. På den prominente rekordliste er sejre over så store navne som José Ribalta og Alex Garcia. Super-Brian træner to gange dagligt og er allerede i kanonform. Det vil derfor være en top-trimmet og top-motiveret IBC-verdensmester, vi vil få at se mod WBF-verdensmesteren, Jeff Pegues, i Aalborg.

For yderligere information kontakt venligst:
TvDanmarks presseafdeling, Camilla Kristensen, tlf.: 32 69 96 75.
Billeder kan hentes på TvDanmarks billednet: www.billednet.netlink.dk