Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Akkrediteringerne til OL

Tirsdag d. 24. februar 2004

Kære alle,

Mange tak for jeres udfyldte akkrediteringsformularer til OL i Athen. Formularerne er i dag blevet sendt til Athen.

Grækerne vil registrere jer som akkrediterede, og de vil foretage sikkerhedstjek via jeres oplysninger om bl.a. jeres forældres fornavne. Hvis I finder ud af, at I alligevel ikke kan dække legene i Athen, at en kollega skal afsted i stedet etc - så skal jeg bede jer om at meddele mig det straks, så vi kan få sendt rettelser til Athen med det samme.

På et tidspunkt vil DIF modtage jeres akkreditering - "hundetegnet" - som jeg vil sørge for bliver sendt til jeres respektive redaktioner. Først når I ankommer til Athen, vil jeres akkreditering blive aktiveret. Dette sker enten i lufthavnen, eller i et af de øvrige centre for akkrediteringsaktivering. Se akkrediteringsmanualen, som er lagt på www.dif.dk på den direkte adresse: http://www.dif.dk/press_acr_en.pdf (1,5MB!)

I vil fremover modtage vores interne nyhedsbrev @then.nyt, som henvender sig specielt til aktive, trænere/ledere og pressen. For hver notits kan I se, om I er med i målgruppen for den givne information. De tidligere numre af @then.nyt ligger på http://www.dif.dk/index/nyheder-nyhedsbreve.htm

Hvis I allerede ved, at I hovedsageligt skal dække specifikke idrætter, vil jeg meget gerne vide, hvilke idrætter.

Hvis I ved, hvor I skal bo i Athen, vil jeg også meget gerne have det at vide. I kan blot besvare denne mail.

Ved tidligere OL'er har DIF skullet udfylde ankomst og afgangsskemaer for den skrevne presse - hvis det også bliver tilfældet ved disse lege, vil I høre nærmere.

Har I spørgsmål eller kommentarer, er I meget velkomne til at ringe eller maile,


Med venlig hilsen/Best regards

Eline Andersen
OL/Webmaster

Danmarks Idræts-Forbund
Sekretariat & Information
E-post: eline.andersen@dif.dk
Tlf. 43 26 20 26
Hjemmeside: www.dif.dk