Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kort nyt

Mandag d. 7. februar 2000

Hans Chr. Blem er tilbage på jobbet efter to måneders orlov. Han er taget til genoptræning i La Manga, hvor han følger Brøndbys fem kampe.
I sidste uge startede Bjarne Nielsen efter sin orlov, så nu er der liv i de gamle penne igen på EB-sporten...
-----
Team Fakta har præsentation på Hotel Munkebjerg i morgen kl. 14.00.
-----
H. C. Møller sidder i arbejde til op over begge ører. Efter at have afsluttet deltagerlisten til Millenium-festen er han nu i færd med at pakke det nye nummer af "Den Gyldne Pen", som udsendes i denne uge.
-----
Husk fyraftensmødet med Bo Johansson, Flemming Serritslev og Lars Berendt på onsdag på Fyens Stiftstidende i Odense.
------
Carsten Andreasen, pressefotograf med mange talenter fra Jyllands-Posten, optræder i Fyens Stiftstidendes rundspørge i søndagsavisen.
Spørgsmålet lyder:
- Vil du på plejehjem engang?
Pudsigt, at de lige skulle spørge Carsten.
Det fremgår ikke af hans svar, om han allerede er skrevet på venteliste...
-----
Politiken - den levende avis - har skiftet praktikant. Den tidligere divisionsmålmand i Aarhus Fremad, Christian Frederiksen, afløses af Henrik Røjgaard.
-----
Danmarks Journalisthøjskole holder åbent hus onsdag den 23. februar kl. 19.00, hvis du kender nogen, der er interesseret i en fremtid som journalist, fotojournalist eller tv-billedjournalist. Tilmelding er nødvendig på tlf. 89 440 440.
Der er optagelsesprøve til alle tre uddannelser lørdag den 6. maj.
------