Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Hollandsk fodbold på TV Danmark

Torsdag d. 10. februar 2000

Pressemeddelelse

Onsdag den 9. februar 2000


Ole Tobiasen må se med hjemmefra, når TvDanmark 2 sender topbraget mellem PSV og Ajax direkte fra Holland


Den danske landsholdspiller, Ole Tobiasen, må se med hjemmefra, når hans klub Ajax i morgen - torsdag den 10. februar - skal forsøge at bringe endnu mere spænding til den hollandske æresdivision i den meget afgørende udekamp mod topholdet PSV. Topbraget på Philips Stadion i Eindhoven transmitteres direkte på TvDanmark 2 fra kl. 20.00.

Ole Tobiasen skulle have været medkommentator, ligesom han var det i søndags, da Ajax vandt hjemme 3-1 over Cambuur. Men Ole Tobiasen er i øjeblikket i Danmark til behandling for sit skadede knæ. Efter at han i går fik tappet væske fra sit knæ, fik han lægeforbud mod at flyve, idet trykket i kabinen kunne påvirke knæet negativt.

Han må derfor se med hjemmefra, når kammeraterne i Ajax med Brian Laudrup og Jesper Grønkjær skal forsøge at mindske afstanden mellem de to hold. PSV fører i øjeblikket divisionen med 44 points for 20 kampe. Ajax har 40 points, men har spillet en kamp mindre.

Så det bliver et brag af en kamp med masser af danskere i aktivitet. Foruden de to Ajax-spillere er det Jan Heintze og Dennis Rommedahl, der på hjemmeholdet skal forsøge at skabe et bedre resultat end sidste uge, hvor PSV lidt overraskende tabte hjemme mod Feyenoord med 1-0.

For PSV er der tale om nogle hårde dage. Foruden kampen torsdag mod Ajax gælder det på søndag udekampen mod de nærmeste forfølgere, Heerenveen, som har tre danskere i truppen. Også denne kamp sendes på TvDanmark - nemlig kl.18.00 direkte på TvDanmark 1.

Her skulle Ole Tobiasen også have givet en kommentar med. I stedet må TvDanmark Sportens Torsten Andersen klare begge kampe alene.







For yderligere information kontakt venligst:
TvDanmarks presseafdeling, Camilla Kristensen, tlf.: 32 69 96 75.