Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt fodboldblad på gaden på torsdag

Tirsdag d. 13. april 2004


Til: Pressen

Emne: Nyt fodbold-blad

Nyt fodboldblad på gaden i morgen

Danmark får torsdag morgen et nyt fodboldblad.

Efter måneders hjemmearbejde "rammer" Forza for første gang landets kiosker, supermarkeder og tankstationer med den ambition at blive obligatorisk pensum for de danske fodboldfans.

"Det er et blad, der er drevet af fascinationen ved fodbold. Vi tror, at der er en bane at spille på for Forza. SAS-Ligaens succes og landsholdets stabile resultater har overbevist os om, at vi skal slå til nu," siger Forza´s administrerende direktør, Christian Samsø.

Han står i spidsen for den gruppe af private investorer, der poster penge i projektet. Selskabets formand er Kristian Lund, tidligere chefredaktør for dagbladet B.T. Forza´s chefredaktør bliver Anders Bay, der har en fortid som næstkommanderende på B.T.s Sport og fodbold-kommentator på TvDanmark.

"Vi skal lave et moderne fodbold-blad. Vi vil mandsopdække SAS-Ligaen og også levere oplevelser fra de internationale ligaer. Vi vil have et glimt i øjet og masser af selvironi. Fodbolden er verdens bedste legetøj, og den kan hele livet få "drengen frem i os alle," siger Anders Bay.

"Forza" er det ord, der i dag samler alle europæiske fodbold-fans. Udsat for dansk betyder "Forza" "fremad."

"Vores ambition er at lave et dynamisk blad, der giver vores læsere nye vinkler og ekstra viden, men samtidig også udgør et frikvarter fra den daglige stress og jag. Fodbold er begejstring, og det er nøgleordet for hele vores satsning Vi tror, at folk gerne vil underholdes, selv om, de har holdninger, men læserne skal ikke være bange for, at linien i Forza bliver useriøs.," siger Christian Samsø.

Bladet udkommer hver torsdag, og prisen bliver 29,50 kroner.



Venlig hilsen

Kristian Lund

Formand, Sportmania A/S

Flere oplysninger:

Christian Samsø: 24 88 24 24

Anders Bay: 21 21 64 60