Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dødsfald

Lørdag d. 3. juli 2004

Det er med stor sorg, Danske Sportsjournalister har modtaget meddelelsen om, at Paul Lemström er død, blot 62 år gammel.

Paul Lemström har været vores kontaktmand til vore finske kolleger. Han var ordfører for Finlands Sportsjournalistforbund og deltog i Nordisk Kongres i Danmark i 2001. Desuden var han arrangør af Nordisk Kongres i Rovaniemi i 2003. Her deltog fire repræsentanter fra Danske Sportsjournalister.

Paul Lemström døde den 19. juni i Sjundeå på grund af sygdom.
Idrættens dominerede hans liv. Han spillede både fodbold og håndbold og var med til at blive finsk mester med Arsenal i 1963.
Paul Lemström var uddannet maskinsætter, men hans interesse for idrætten gjorde, at han i 1966 skiftede job og blev sportsjournalist på Hufvudstadsbladet. Han arbejdede med stor entusiasme frem til 2002, da han blev pensioneret.
Det betød dog ingenlunde farvel til sporten eller journalistikken. Han fik mere tid til at arbejde for sportsjournalisternes forbund, og han prioriterede det nordiske samarbejde højt.
Han glædede sig til at opleve De Olympiske Lege i Athen uden de normale journalistiske lænker, men sådan skulle det ikke gå. Hans plads på det olympiske stadion i Athen forbliver tom.
Paul Lemström begraves den 7. juli.

Efter kongressen i København i 2001 sendte Paul Lemström iøvrigt følgende hilsen til Danske Sportsjournalister:

På det finska sportjournalistförbundets vägnar vill jag
framföra ett stort TACK för den fina nordiska kongress ni
arrangerade. Vi, alla fyra finländare som var med, bugar oss
djupt och tackar.

Om två år blir det vår tur och vi plockade med oss ett och
annat matnyttigt från den danska kongressen som eventuellt
kan användas uppe i den finska Lappmarken där följande
nordiska kongress alltså skall arrangeras. Rovaniemi är en
fin och modern stad som säkert gör sitt bästa för att de
nordiska sportjournalisterna skall trivas.

Än en gång ett stort tack!