Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Årets Sportsjournalist

Lørdag d. 18. marts 2000

Søren Olsen, Politiken, blev valgt som årets sportsjournalist ved Milleniumfesten på "Færgen Sjælland".

I sin hyldesttale sagde formanden Flemming Thor Madsen:

Danske Sportsjournalister har udpeget ”Årets Sportsjournalist” siden 40 års jubilæet i 1962. Og første prismodtager var vort æresmedlem Børge Munk Jensen.
Prisen blev tidligere omtalt som ”Mr. Smile-Pokalen”, Elvin Hansens legat” og ”Tips Bladets legat”, men siden 1987 har hæderen været fulgt af ”Den Gyldne Pen”.

Normalt kåret vi Årets Sportsjournalist i forbindelse med foreningens generalforsamling, men da vi i år på samme dag både har generalforsamling og fest, mente bestyrelsen, at kåringen ville være et godt indslag under festen.

For at være sikre på, at den vi udpeger til Årets sportsjournalist nu også kommer til generalforsamlingen, ”advares” han/hun på forhånd. Dermed kan man måske mene, at gassen er gået lidt af ballonen, men hellere en lidt tam ballon end ingen hædersgæst.

Sådan er det ikke i aften. Da vi i bestyrelsen havde valgt, kunne vi med det samme se, om vedkommende var tilmeldt festen, eller om vi skulle ud og indbyde til fest og hæder.
Vi var heldige. Vedkommende er tilmeldt festen, og for første gang i mange år, ved Årets prismodtager ikke, at han/hun om et øjeblik skal have kollegaernes fornemste hæder.

For vi skal ikke glemme, at det er kollegaerne, der indstiller kollegaer til prisen som Årets Sportsjournalist 1999. I sidste ende er det så bestyrelsen, der med hård men ærlig hånd slår til.

I år havde vi 14 kandidater på bordet. Et stærkt – endog meget stærkt felt – skulle ud i en hård opløbskamp, før Årets sportsjournalist var fundet.
Og det blev….

Nej, lad os lige trække den lidt.
Vedkommende blev indstillet af flere. Det gør altid indtryk. Og det gør også altid indtryk, når samtlige i deres indstilling kommer ind på, at vedkommende er en god kollega.
Men lad mig komme med oplysningen om, at Årets Sportsjournalist er skrivende. Endog meget skrivende. På papiret kommer der både referater, kommentarer og nyheder.
Det med at skrive meget, har vedkommende uden tvivl fra sin elevtid på en dansk provinsavis. Der skulle knokles. Og det blev der.

Bolden har altid været vedkommendes foretrukne stofområde. Men dog ikke alle boldspil.
Således har han/hun engang udtalt, at han/hun ikke kunne forstå, at der var nogle, der gad spille tennis. Lige så snart, de fik fat i bolden, slog de den væk igen. Når man har fat i en bold, skal den beholdes. Den skal i hvert fald ikke afleveres til en modstander, er vedkommendes filosofi.

Årets kommende sportsjournalist bor i Provinsen. Det har vedkommende altid gjort, men alligevel har han/hun ikke kunnet holde sig fra København. Arbejdspladsen ligger i hovedstaden. Som den efterhånden har gjort i snart mange år.

Der er i 1999 kommet talrige indsigtsfulde reportager fra hans hånd – ups, så fik jeg afsløret, at det er en mandlig kollega, der om et øjeblik skal have overrakt Den Gyldne Pen. Reportagerne er blandet men en stædighed og pågåenhed og loyalitet, der gør ham til et godt valg.

Ved siden af disse reportager kan jeg også nævne, at han i 1999 har haft flere nyheder, som kollegaerne gerne ville have haft.

Jeg kan nævne udnævnelsen af Michael Laudrup, som Morten Olsens kommende assistenttræner, Sepp Piontek, der skulle være landstræner på Grønland, Peter Schmeichel bekræftede for første gang overfor ham, at han skulle til Sporting Lissabon, og han havde også, som den eneste, afløseren på Schmeichels afløser i Manchester United. At han også husker rødderne fortæller historien om Erik Rasmussens trænerskifte til sommer fra Skælskør til Næstved.

Nu er det vist ikke længere en hemmelighed, at det bliver Søren Olsen fra Politiken, som bliver Årets Sportsjournalist 1999.

Selvfølgelig er det aldrig sjovt at blive snydt for en nyhed. Men af Søren Olsen kan alle vist klare det. Han vil altid være en god kollega at være sammen med. Hans tørre humor og lune bemærkninger er der ingen af os, der vil undvære. Jeg tror, Søren er vellidt i alle kredse.

Og for mig personligt er det en meget stor glæde i mit første formandsår om lidt at kunne overrække Søren Den Gyldne Pen. I over 30 år har jeg kendt Søren. Først som en hård overfrakke på en fodboldbane, da han tonsede Køge til et dansk mesterskab i 1975 – vi i Næstved måtte nøjes med bronze. Senere som en super-kollega og ven.
Så for første gang – tror jeg – skal vi overrække Den Gyldne Pen til en tidligere dansk mester i fodbold.
Det er 25 år siden, så det er jo et passende tidspunkt at komme til tops på igen. Hvad du finder på i år 2025 ved jeg ikke, men jeg ved, at du har fortjent denne hæder.
Tillykke Søren…

En dybt rørt Søren Olsen tog mikrofonen og takkede for prisen:
- Jeg er glad, stolt og beæret. I 1970'erne blev jeg ringet op af Wilbour Nielsen, der var en sportsjournalist, som havde meget forstand på fodbold. Det beviste han hver gang, han dækkede Køge, fordi han altid havde mig som en af de bedste på Køges hold. Han ville indstille mig til Årets Sportsjournalist, sagde han dengang. Jeg synes, det var noget underligt noget, for jeg passede jo bare mit arbejde. Sådan har jeg det også i dag, men jeg mener, at nyheder er det vigtigste i journalistik i dag. Vi kan altid lave analyser og baggrund for nyderne, men jeg glemmer ikke den journalistiske basis - nyhederne. Jeg er særlig stolt over at blive valgt af kolleger til denne pris og ikke mindst blandt 14 indstillinger.

Søren Olsen er den 38. "Årets Sportsjournalist".
17 af de dem, der tidligere har været hædret, var med til at hylde Søren Olsen i aftes, og de kunne konstatere, at han er blevet valgt blandt det hidtil største antal medlemmer, nemlig 592.
Blandt deltagerne var 84-årige Børge Munk Jensen, der som den første modtog prisen i 1963.