Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kort nyt

Søndag d. 19. marts 2000

TV3 havde 200.000 seere til Onside sidste søndag, skriver TV2 Nyt, som også oplyser, at der var 183.000 seere til Onside i gennemsnit i foråret 1999 og 165.000 seere i gennemsnit i efteråret 1999.
-----
Peter Rasmussen, der ikke kan beskyldes for at være metaltræt, dukkede op på generalforsamlingen efter beretningerne og netop som vi havde taget hul på uddelingen af stipendier. Han fik naturligvis også sit nummer, da han opfyldte kravet om "fremmødte" - og hvad skete der: Piet vandt på sit lod nr. 61.
------
Norsk koncern vil købe op i Det Berlingske Officin, skriver Politiken i dag på side 2.
-----
Henrik Knudsen fra TV 3 er foredragsholder på "Golf 2000" i Forum i København fra 24. til 26. marts. Han fortæller om, hvorfor man bliver ramt af den forfærdelige sygdom, der hedder golf. Han forklarer også, hvorfor golfspillere er nogle forfærdelige hypokondere. Desuden fortæller han anekdoter fra de professionelle golfspilleres rækker.
Golf 2000 har en hjemmeside på adressen:
www.forumcopenhagen.dk
------
Politikens media-tillæg behandler i dag sagen omkring Brøndby-spilleren Martin Smith og Berlingske Tidendes dækning af sagen, som har været debatteret her på hjemmesiden.
Sportsredaktør Steen Ankerdal nægter at kommentere sagen over for Politiken, men Politiken kunne have fundet Ankerdals forklaring her på hjemmesiden under "debatforum".
Du kan læse mere om sagen i Politiken i dag på side 3 i "Media".
-------
Jimmy Bøjgaard, TV2's ishockeyekspert, måtte melde afbud til Millenium-festen. Forklaringen, at han sensationelt kvalificerede sig til semifinalen ved DM i tennis. Han havde stor succes i herredouble, hvor han sammen med sin makker slog supertalentet Printzlau og Nicolaj A. Hansen ud. Noget dansk mesterskab blev det dog ikke til for Bøjgaard, men han kan tillade sig at kalde sig DM's største overraskelse.

Vi bad Jimmy fortælle lidt mere om sin DM-deltagelse.
Her er hans egen beretning:

Det var DM, indendørs i Kolding. Jeg var med i kvalifikationen i herresingle, vandt 1. runde, men tabte 4-6, 5-7 i 2. runde til Lars Ekjær, Randers, som kom ind i hovedturneringen og nåede helt frem til kvartfinalen.
Jeg førte ellers 4-1 i begge sæt!

I herredouble spillede jeg med min klubkammerat fra Herning, Anders Vangkilde. Vi tabte faktisk kvalifikationsfinalen, men vidste på forhånd, at vi efter et afbud ville komme ind i hovedturneringen som "lucky looser".

I første kamp slog vi juniorparret Morten Garbers, OB/David Mathiesen, Birkerød 6-7, 6-2, 6-0.
I kvartfinalen kom så sensationen (den største ved hele dette DM i øvrigt...) da vi sendte det 2. seedede par Jonathan Printzlau, KB/Nikolaj A. Hansen, B 93 ud efter at have spillet en kanonkamp. Cifrene 7-5, 7-6...det var HELT vildt at være med til. Nikolaj A. var dansk mester i double sidste år, og Printzlau genvandt i dag singletitlen efter sejr over Thomas G. Andersen - sidste år slog han Fetterlein. Printzlau/Hansen var storfavoritter til doubletitlen i år efter afbud fra Bob Borella, der skulle have dannet par med Mads Gottlieb.

Det var kampen mod Printzlau/Hansen der blev spillet, mens 225 kolleger sad og hyggede sig på en gyngende færge ved Sjælland! Matchbolden blev slået ned ved 21-tiden, gud ved hvad I lavede der!
Efter at have skreget et jubelbrøl ud, var en af mine første tanker faktisk, "shit, nu når jeg ikke at kigge forbi færgen"!

I semifinalen lørdag mødte vi så et andet Herning-par Heino Østergaard/Lars Houe, hvor vi tabte 6-7, 2-6. I 1. sæt misbrugte vi fire sætbolde, reddede selv tre inden de vandt 10-8 i den afgørende tiebreak. Et hurtigt servegennembrud i 2. sæt fik os til at miste pusten lidt.
Vores klubkammerater tabte i dag finalen til et andet sensationspar, juniorerne Søren Spanner/Rasmus Nørby, Hjørring. 7-6 i afgørende sæt (7-5 i tiebreak!). Man må sige, at det har været et par knivskarpe afgørelser, der har afgjort den turnering.

I 6 år har jeg spillet på førsteholdet i Herning - de sidste to sæsoner i 1. division. Mit niveau er vel "halvgodt" divisionsniveau. P.g.a. arbejdet er jeg naturligvis lidt ustabil, så jeg ligger generelt ret stabilt lige udenfor top-100 på den danske rangliste.

Men en DM-semifinale som karrierens foreløbige højdepunkt gi'r da lidt blod på tanden, siger manden, der foretrak tennis frem for en fed færgefest.