Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kontingent 2005

Torsdag d. 11. november 2004

Kontingent 2005

I løbet af den næste uges tid vil kontingent-opkrævningen for 2005 dumpe ind ad din brevsprække - og gør os venligst den tjeneste, at du STRAKS tager hånd om sagen.

Det er et kæmpearbejde for en frivillig, ulønnet kasserer, som også skal passe sit arbejde ved siden af, at tage vare på kontingentopkrævning fra 600 medlemmer, og intet er mere frustrerende, end at have en bunke hængepartier.

Vi har eksempelvis over 50 medlemmer, som endnu ikke har klaret deres kontingent for i år, på trods af flere rykkere. Det er en meget kedelig tendens, som vi gerne skal have afskaffet.

Gør os i det mindste den tjeneste, at du reagerer, hvis du ikke vil betale.
Der er tre muligheden for at betale:

Anvend det vedlagte girokort.
Overfør pengene til vor konto i BG Bank
Send beløbet via check

Kontingentet er i år faldet med en halvtreds'er til 400 kr., så lidt positivt er der da også i det.

OG HUSK: Det er dig, og kun dig, som er ansvarlig for indbetalingen. Ikke din chef, dit blad eller andre. Medlemsskabet af DS er individuelt, og derfor skal du selv sørge for både betaling, melde adresseændring og give besked om udmeldelse til os, ifald det er aktuelt.

Det er MEGET vigtigt, at der fremgår tydelig afsender på indbetalingen - og det er helt fint, hvis man i samlet flok ordner indbetalingen på sin arbejdsplads, hvis man er flere medlemmer. Men så SKAL jeg altså have en medfølgende besked (evt. mail) om, hvem kontingent-indbetalingen dækker.

Så er det bare, jeg siger: Skal både du og jeg have en god jul ???

Venligst

kasserer
Fl. Olesen