Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Preben Kragelund til 4SPORT

Mandag d. 20. december 2004

4SPORT tilknytter TEAM DANMARKs afgående direktør Preben Kragelund.



TEAM DANMARKs afgående direktør Preben Kragelund tilknyttes fra 1. januar 2005 ”Sportens egen kanal – 4SPORT” som projektkoordinator.

Danmarks Idræts-Forbund, TEAM DANMARK og Europe Visions (dk4) indgik i sommer aftale om, at skabe en sportskanal for en række af de kendte sportsgrene, som ikke udsendes på tv i dag. Det er idrætsgrene, som dyrkes af mange unge mennesker, men som primært fodbolden og håndbolden har ”skubbet væk fra skærmen”.



Disse sportsgrene fortjener en bedre skæbne, og der er mange seere som gerne vil opleve deres egen idrætsgren – deres egne helte – landshold, topklubber og individuelle i kamp om medaljerne.

Mange, endda rigtig mange, savner programmer med debat om idrætsrelaterede emner, ernæring, doping, skadesbehandling og ikke mindst portrætter af unge eliteidrætsudøvere, der er kommet til tops. Hvordan gør de? Og hvordan får de tilværelsen som unge idoler til at hænge sammen med en uddannelse, et job osv.



Interessen er til stede for en kanal med så variabelt sportsprogram, men der er mange ting der skal falde på plads før ”Sportens egen kanal 4SPORT” er en etableret realitet. Det skal Preben Kragelund hjælpe med til som projektkoordinator.



Distribution.

”Preben Kragelund besidder den indsigt, handlekraft og gennemslagsevne som vi behøver for at få 4SPORT sikkert fra start. Vigtigst af alt er det, at 4SPORT fra begyndelsen af får så bred en distribution som overhovedet muligt” siger adm. dir. Stig Holbøll Hasner fra Europe Visions (dk4 og 4SPORT).

”Jeg ser virkelig frem til udfordringen med at få 4SPORT etableret,” siger Preben Kragelund, ”det vil være en nyskabelse for seerne, og for en meget stor del af dansk eliteidræt. I mine øjne er

der ingen tvivl om, at vi vil opleve en seertilslutning som berettiger en kanal dedikeret til idræt og alle de andre facetter af sportslivet som aldrig opnår sendetid på de øvrige sportskanaler,” slutter Preben Kragelund.



4SPORT i detaljer.

4SPORT sætter fokus på den brede danske idræt og sportsgrene som f.eks. badminton, roning, atletik, løb, sejlads basketball, volleyball, speedway og bordtennis. Sportsgrene hvor de danske atleter viste deres styrke i Athen OL – og som blev fulgt af tusindvis af danske seere. Desuden lægger 4SPORT vægt på informative programmer om ernæring, sundhed, fitness, aerobic og debatprogrammer om idrætten og idrætslives vilkår.

4SPORT er etableret i tæt samarbejde med Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund.

Canal Digital sender 4SPORT til parabolkunder med abonnement på ”Familypakken”, og tilbyder den til antenneforeninger til en månedlig pris på 4,35 kr. excl. moms.

4 SPORT sender alle ugens dage fra 06.00 – 24.00, har været sendt som testsignal siden august 2004 og opnår fuld styrke den 1. januar 2005.



Yderligere oplysninger hos Preben Kragelund Tlf: 40 17 55 85

og hos dk4s kommunikationschef Steen Andersen Tlf: 25 14 53 14