Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den nye mand i bestyrelsen

Torsdag d. 23. marts 2000

På generalforsamlingen valgtes Flemming Toft som 2. suppleant til bestyrelsen, og han indgår dermed i det daglige arbejde.
Men hvem er han denne "ukendte" kommentator fra TV2.
Her er, hvad PET og Stasi har på ham:

Flemming Toft
født 12.oktober 1948 på Frederiksberg
Kommentator på TV 2
Uddannet fra journalisthøjskolen i 1974 med udenrigspolitik som hovedfag
Lærepladsen var Frederiksborg Amts Avis.
1974-77 Berlingske Tidende
1977-1985 Politiken
1985 Freelance og Nordisk Film
1986-1988 Danmarks Radio (Radiosporten)
Siden 1988 TV 2 med en afstikker i begyndelsen af 1999 til FC København (informationschef)
“Det var en god tid i FCK, men lidt for meget kontor til mig….”.
Var med fra starten af TVS på deltid (TV 2 og TVS) og til det “sørgelige punktum”.
Har skrevet og redigeret bøger og magasiner (bl.a. “Schmeichel - ingen er større end holdet”, Fodboldens Hvem-Hvad-Hvor, Fodbold Jul, Tennis Jul, Sportsmagasinet.
Har produceret lyd CD med fodboldlandsholdet (op til VM 1998) og CD-Rom (EM 1996).
Har produceret videoer med Brøndby, Peter Schmeichel, DBU og senest Michael Laudrup (kommer i foråret/sommeren 2000).
Har som skrivende eller talende dækket fire olympiske sommerlege og en gang vinterlege, seks EM-slutrunder i fodbold, seks VM-slutrunder i fodbold, Wimbledon-tennis otte gange, de åbne australske mesterskaber tre gange, de åbne franske mesterskaber to gange, Formel 1 Grand Prix 14 løb, Le Mans det år John Nielsen vandt, VM i håndbold og cykling, All England i badminton samt en enkelt VM-kamp i professionel sværvægtsboksning.
Hjertet har banket blåt og hvidt for Kjøbenhavns Boldklub i flere end 40 år. Har dyrket fodbold og tennis i klubben siden drengeårene. Nu er det mest golf, der har bidt sig fast.