Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Landsholdet og pressen ved VM

Fredag d. 21. januar 2005


Nyt fra DHF > Pressemeddelse



Brøndby, den 20-01-05
Jour.nr.: 1130-05-LAG

Til Sportsredaktionen

20/1 Landsholdet og pressen ved VM

Det danske herrelandshold rejser fredag den 21. januar til VM i Tunesien, som varer fra den 23. januar til den 6. februar. Da DHF ønsker at fortsætte det gode samarbejde med pressen i forbindelse med en slutrunde, gennemgår vi retningslinierne for samarbejdet her.

Landsholdets hotel
Der bor ingen journalister, sponsorer eller spillerpårørende på landsholdets hotel under VM.
Al henvendelse til det danske hold i VM-perioden - udenfor de nedenstående angivne møder - skal foregå til DHFs presseansvarlige under slutrunden Jan Høg Jensen, som kan kontaktes på mobil 51 31 32 05.

Pressemøder
I forbindelse med herrelandsholdets deltagelse i VM 2005 i Tunesien vil der i øvrigt være tre typer pressemøder:

Træning
Den danske presse har i første omgang mulighed for at overvære træningen lørdag den 22. januar og mandag den 24. januar. Det er endnu uvist, hvornår på dagen landsholdet træner. I forbindelse med udstrækningen efter træningen vil der i 5-10 minutter være mulighed for at tale med spillere og trænere. Bemærk at træning på kampdage er lukket for pressen.

På kampfrie dage
Under forudsætning af at landsholdet kvalificerer sig videre efter den indledende runde, vil der på den kampfrie dag – søndag d. 30. januar – blive afholdt pressemøde af én times varighed. Derudover vil der løbende blive informeret om eventuelle pressemøder.

Efter kampene
Umiddelbart efter en kamp er forbi går holdet i omklædningsrummet.
DHF forventer, at IHF afholder internationale pressemøder efter kampen (vi har dog endnu ikke fået det bekræftet). 10 minutter efter kampen er færdig skal én repræsentant fra landsholdsledelsen og én spiller til IHFs pressemøde i Pressecentret. Det varer ca. 10 minutter. Her er den danske presse naturligvis meget velkommen. Efter IHFs pressemøde kommer begge tilbage til mixed-zone området og er til rådighed for interviews.

De øvrige spillere færdiggør deres udstrækningsøvelser (ca. 10 minutter).
Ønsker pressen at tale med en eller flere af disse spillere, kontaktes DHFs presseansvarlige i mixed-zone området - denne henter så den/de pågældende spiller/e, når de har færdiggjort udstrækningsøvelserne.

Bemærk: Når en spiller har været til interviews i mixed-zone og returnerer til omklædningsrummet, kommer spilleren ikke tilbage til mixed-zone.

DHF ønsker pressen et godt VM i Tunesien
Med håbet om et fortsat godt samarbejde ønsker Dansk Håndbold Forbund alle sportsredaktionerne et godt VM 2005.

Vores informationsafdeling på DHF i Brøndby er selvfølgelig også åben under EM. Hovednummeret til administrationen er 43 26 24 00.







Med venlig hilsen

Dansk Håndbold Forbund
Lars Graabek
lars.graabek@dhf.dk
Informationsmedarbejder