Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde med Morten Olsen i Parken

Mandag d. 21. februar 2005


Invitation til pressemøde

Torsdag den 24. februar kl. 14.00
i Parken


Morten Olsen løber stærkt for høresagen

Torsdag den 24. februar optræder landstræner Morten Olsen i en ny rolle i Parken. Her præsenterer han et internationalt maraton-hold med deltagere fra 17 lande, der skal løbe for høresagen til Berlin Marathon i september 2005.

Morten Olsen, der er ambassadør for holdet, har i mange år levet med nedsat hørelse på grund af en arvelig lidelse. Høretab forbindes ofte med mange fordomme, og Morten Olsen udsatte som mange andre længe at gøre noget ved problemet. Da han endelig fik anskaffet sig et høreapparat, blev hans livskvalitet forbedret fra den ene dag til den anden.

Han taler derfor af egen erfaring, når han stiller sig i spidsen for Widex Marathon Team, der skal være med til at vise, at man sagtens kan være sportslig aktiv, selv om man har høretab.

Maraton-holdet har i alt fire coaches. Det drejer sig om den tidligere europamester i triatlon, Morten Fenger, tidligere instruktør for Søværnets Frømandskorps, Anders Hummel, psykolog og triatlet Margit Whitta samt læge Steen Barnung.

På pressemødet deltager udover Morten Olsen også Morten Fenger, Anders Hummel og salgs- og marketingdirektør Tom Westermann fra Widex.


Vi ser frem til at byde dig/jer velkommen til pressemøde

Torsdag den 24. februar kl. 14.00-15.30
Nordea Lounge i Parken
Øster Alle 52
2100 København Ø



Tilmelding til pressemødet skal ske til:
Helle Frederiksen, f. reklame A/S, på tlf. 33 12 72 44 / 40 61 78 10 eller send en
e-mail til helle@f-reklame.dk



Med venlig hilsen

Widex A/S