Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Viborg-problemet løst

Torsdag d. 30. marts 2000

Danske Sportsjournalister har handlet hurtigt omkring problemerne på Viborg stadion, og vi må sige, at sagen er et blåt stempel for ordningen med regionsformænd.

Niels Frydenlund, regionsformand i det midtjyske, har taget sig af problemet og melder følgende:

Jeg har haft en snak med Viborgs direktør, Morten Jensen, om problemet med lukketiderne i presseboksen. Han var allerede fra anden side blevet gjort opmærksom på det, og hans reaktion var ordret citeret: "Det skal vi have løst, og det skal gå hurtigt. Vi skal have det på plads allerede til næste hjemmekamp."
Han var ikke før episoden i søndags klar over, at der eksisterede et problem, men med mindre andet bliver bevist må vi hermed gå ud fra, at presserummet er åbent længere end en time efter kampen, alternativt, at klubben stiller et andet lokale til rådighed.
Næste hjemmekamp er søndag 9. april mod Brøndby.

Flot arbejde af Niels Frydenlund og Morten Jensen.