Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny sportsavis

Torsdag d. 24. juni 1999

Hovsa - hvad er det?
Sådan var reaktionen på en annonce i Jyllands-Posten i går.
Der stod:
Annoncechef søges til sportsavis.
Pr. 1. august eller 1. september søges yngre, ambitiøs, selvstændig og dynamisk annoncechef til opstart af annonceafdeling i nyt professionelt sportsbladhus.
Yderligere oplysninger:
MandagsSporten, Glentevej 43, 5000 Odense C.
tlf. 66 12 29 69.

Vi tog knoglen for at høre nærmere. Det var i hvert fald noget, vi ikke havde hørt om tidligere.
Og den var god nok - der var en spændende historie bag annoncen.

Bo Barnewitz er manden bag initiativet. Han har taget orlov fra Danmarks Radio i Odense for at starte en ny sportsavis.

- Vi satser på at lave en gratis sportsavis, der skal uddeles til klubber, på træningsbaner, i idrætshaller - kort sagt - dér, hvor sportsfolk kommer, fortæller Bo Barnewitz.
- I den periode, hvor vinter- og sommeraktiviteterne overlapper hinanden, kommer vi op på et oplag på omkring 40.000.
- "MandagsSporten" skal ikke være elitefikseret. Så snart de fynske hold spiller mod hold uden for Fyn eller udenlandske hold, er vi ikke så interesserede.
Vi dækker f.eks. ikke OB´s kampe.
Vi bruger al vor energi på fynsk idræt, og vi vil gerne være med til at sætte dagsordenen for debatten - også efter at sportsfolkene har læst om deres modstanderes kampe, så avisen ikke er "død" om tirsdagen, men kan holde hele ugen.
- Det er annoncerne, der skal finansiere "MandagsSporten". Jeg håber, vi kan udsende det første nummer i september, men det er et kæmpetræk at sætte skibet i søen.
- Jeg har en journalist på hånden og vil satse på en del weekendreportere, dvs. typisk være skolelærere og unge mennesker, der vil gíve en hånd med, men måske senere vil jeg søge endnu en journalist. Det kommer an på, hvordan det går.
- Hvis det bliver en succes, er det planen at udsende nye udgaver af "MandagsSporten" andre steder i landet. Jeg holder de enkelte blade geografisk adskilt, men f.eks. Trekantområdet kunne være oplagt til et tilsvarende blad.
- Jeg kan ikke pege på, hvor jeg har fået ideen fra. Hvor får man ideer fra? Jeg synes bare, det kunne være spændende, og vi arbejder på højtryk i øjeblikket, siger Bo Barnewitz, der selv finansíerer den nye virksomhed.