Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

B.T. køber EM-heltene til chat under EM

Onsdag d. 12. april 2000



Chat eksklusivt med landsholdet under EM:

B.T. køber EM-heltene

Af Peter Bruchmann

B.T. giver nu læserne chancen for at høre Ebbe Sands egen beretning om sejrsmålet mod Frankrig i EM-slutrundens første kamp i juni.
Eller Peter Schmeichels vurdering af redningen af Dennis Bergkamps sidste sekunds-chance i gyset mod Holland.
Eller høre Martin Jørgensens holdning til at være sat af til nøglekampen mod Tjekkiet.
For første gang har det danske fodboldlandshold indgået en eksklusiv aftale om at optræde på internettet i forbindelse med samtlige resterende
kampe i år 2000.
I sportens verden er tilløb til noget tilsvarende kun set på TV2 i forbindelse med Tour de France, hvor enkelte af rytterne har været tilgængelige
for chat med seerne mellem etaperne.
B.T.s aftale, der er indgået gennem DBU Sponsorship, dækker minimum otte landskampe i år. I forbindelse med hver kamp vil der være minimum to
chat-seancer éa 60 minutters varighed. Ialt vil der være tale om mindst 22 timers eksklusiv chat med samtlige landsholdsspillere.
Chat-seancerne vil foregå på B.T. Online på adressen www.bt.dk. De
eksakte tidspunkter og hvilke spillere, der vil være tale om, vil blive
offentliggjort op til de enkelte kampe i avisen B.T. - altså den af papir.
Første mulighed for web-chat bliver op til hjemmekampen mod Sverige d.
26. april, hvor to spillere hver af dagene op til kampen vil stå til
rådighed for B.T.s læsere. Under EM-slutrunden i Holland-Belgien vil der
blive tale om 10 chat-seancer primært fra spillernes hotel, hvor samtlige
spillere i truppen vil nå at lægge vejen forbi B.T.s publikum. Hvis Danmark
går videre til kvartfinalerne, vil der blive tale om flere seancer.
Aftalen gælder også efterårets VM-kvalifikationskampe, hvor Morten Olsen
og Michael Laudrup tager over som landstrænere.
Chancen for at chatte med fodboldens største stjerner er blot en del af
B.T.s udbud i forbindelse med EM-slutrunden i fodbold fra 10. juni til 2.
juli.
Læserne vil også få mulighed for at vinde billetter til samtlige
Danmarks kampe. For eksempel vil et rigtigt gættet resultat på kampen
Danmark-Belgien lørdag d. 3. juni (før EM) give mulighed for at vinde
billetter til Danmark-Frankrig, et lige så præcist forudset resultat af
Danmark-Frankrig vil give mulighed for billetter til næste kamp mod
Holland, og så fremdeles.