Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt job på DR-sporten

Fredag d. 13. maj 2005

Studievært til DR Sporten

DR Sporten søger en journalistisk tv-studievært med engagement og gennemslagskraft. En personlighed, der skal være DR Sportens ansigt udadtil når det gælder tv-nyheder, magasiner, transmissioner og store begivenheder som Sport 2005, De Olympiske Lege og VM i fodbold.

Vi går efter en studievært, der kan begejstres over de store præstationer, servere de daglige nyheder med nerve og troværdighed, styre diskussionen i et VM-fodbold-studie og lave det kritiske interview. En studievært, der er klædt rigtigt godt på, når det handler om sport og journalistik.

DR Sportens nye studievært skal være fagligt stærkt funderet og ambitiøs. Det er et udfordrende job med skæve arbejdstider, tidspres og til tider voldsom eksponering. Det kræver overskud og robusthed at være seernes garant for DR-værdierne troværdighed, uafhængighed og kvalitet.

DR Sporten er blandt landets førende, når det gælder nyheder, transmissioner og store sportsbegivenheder.
Vi tilbyder en dynamisk og moderne arbejdsplads i Danmarks største mediehus. Med platforme på tv, radio, online, tekst-tv og mobil, er DR Sporten den sportsredaktion i landet, der har størst udbredelse. Vi er en flermediel redaktion, der arbejder tæt sammen i dagligdagen og du vil komme til at indgå i et stærkt team med DR Sportens andre værter og redaktionssekretærer.

Kvalifikationer:

· journalistisk baggrund
· gennemslagskraft
· troværdighed
· viden om sport
· erfaring med live-interviews
· skærmerfaring
· have nemt ved at kommunikere
· humor

Værtsopgaver:

· Sportnyt
· Magasinprogrammer
· Store sportsbegivenheder

Derudover radiovært samt redaktionssekretær

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, race og etnisk baggrund til at søge stillingen.

DR flytter i løbet af 2006 til DR Byen, som vil blive røgfrit område indendørs.

Yderligere oplysninger hos sportschef Olav Skaaning Andersen (35204906) eller redaktionschef Lars Steen Pedersen (35204910)

Skriv 71/2005 på ansøgningen og send den til DR Personale att. Charlotte Bagger, KH 11, TV-byen, 2860 Søborg eller på e-mail personale@dr.dk, så vi har den senest 22. maj.

DR Nyheder og DR Sporten er en tværmedial organisation i DR, som producerer nyheder og aktualitetsprogrammer til både radio, tv, Online og tekst-tv. Vores vision er at være danskernes foretrukne nyhedsleverandør. Knap 500 medarbejdere i DR Nyheder og DR Sporten leverer over 1.700 timer nyheder og sport til DR TV og mere end 8.400 timer nyheder og sport til DR Radio samt tusindvis af online- og tekst-tv sider om året.