Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den Gyldne Pen 19: Manden med verdens bedste skud

Torsdag d. 20. april 2000


Manden med verdens bedste skud

Af Marco de los Reyes

Han er blevet et stort navn. En af dem man lytter til, med respekt. For Claus Bjørn Larsen fik for nylig et af sine skæbnebilleder fra krigen i
Kosovo kåret til verdens bedste ved årets World Press Photo-konkurrence.
Med ét var den - næsten - helt almindelige Berlingske Tidende-fotograf
blevet en verdensstjerne på sit felt.

Men selv om den 36-årige Claus Bjørn Larsen siden karrierestarten som freelancer tilbage i 1983 i mange år har bevæget sig rundt i sportens
verden, bliver det ikke sportssiderne i Berlingske Tidende og læserne af dem, der får så meget gavn af hans nu højt belønnede evner de kommende år.

"Det er svært at tage gode sportsbilleder. Jeg har været sportsfotograf i mange år og ved, hvor svært det er. Jeg har blandt andet været til Tour de France i syv år. Jeg har også taget mange gode billeder, og det giver virkelig et kick, når man fanger den rigtige situation. Men lige nu er det
reportagefotografiet, jeg brænder for. At være tæt på brændpunkterne," forklarer Claus Bjørn Larsen, som ikke er den eneste danske reportagefotograf, der har fået international opmærksomhed de senere år.

Sportsfotografer

Hvad den genre angår, står Danmark stærkt i øjeblikket. Til gengæld er der ikke den store opmærksomhed omkring og udvikling i sportsbillederne herhjemme:
"En af grundene til det er, at der er for få sportsfotografer. Men skal man være det, skal man ikke lave andet. Og dem er der ikke mange af. Lars
Poulsen fra Ekstra Bladet er det. Bent K. Rasmussen fra B.T. var det tidligere, og nu kommer Lars Møller fra B.T. Ellers er der ikke andre fra
dagbladene. Til gengæld er der 20 reportagefotografer. Danmark er et u-land, hvad sportsfotografer angår."

Claus Bjørn Larsen påpeger, at det ikke nødvendigvis er problemet med at fange de rigtige situationer, dem med liv og bevægelse, som gør det
problematisk for mange fotografer at tage sportsbilleder.

Konservativt

"Der er mange, der kan tage et rigtigt godt billede. Men er det også den rigtige mand, der er på billedet? Nu, hvor jeg har været væk et stykke
tid, skulle jeg bruge første halvleg af en Superligakamp på at finde ud af, hvem der var hvem," fortæller han, og pointerer, at han faktisk synes, at sportsredaktionerne bør gå lidt væk fra vigtigheden af, hvem der er på billederne, fordi det ofte hæmmer fotografernes kreativitet og dermed også sætter visse grænser for, hvor gode billeder der kommer i avisen:
"Jeg synes, det er alt for styret af, om de rigtige personer er på billedet. Det vil jeg gerne væk fra. Ikke hver gang, men sådan fifty-fifty.
Ved Tour de France behøver man ikke hver gang at stå ved målstregen. Men hvis man ikke gør det, bliver der sagt, uha, hvad nu hvis der sker noget?
Der synes jeg, at vi går alt for meget med både livrem og seler. Det er meget konservativt. Sådan har vi altid gjort, er argumentet ofte. Men det
skulle man måske nok åbne lidt op for. I stedet for at være ude til næsten alle Superligakampe kunne man for eksempel sende to fotografer ud til en kamp og så give den ene frie hænder."

Prestige

Men i øjeblikket, vurderer han, er der ikke så mange fotografer til at rykke ved grænserne. De unge kreative hjerner vil allerhelst tage billeder
fra krigsområderne, for som Claus Bjørn Larsen siger, er det dérfra og har altid været dérfra, at de prisbelønnede billeder bliver taget, og derfor er det mere attraktivt for de fleste kamerakunstnere at drage til Bosnien end
til Lyngby Stadion. Der er simpelthen for lidt prestige i at tage gode sportsbilleder.
"Det er også sådan, at hvis vi spørger en ung fotograf her på avisen, om vedkommende har lyst til at tage ud til noget sport, så er interessen ikke den store, men hvis man i stedet for spørger, om det var noget at følge drankerne på Vesterbro Torv (i København, red.) i tre dage, så er alle
ellevilde," siger Claus Bjørn Larsen, som mener, at meget af den manglende interesse stammer tilbage fra Journalisthøjskolen:
"De har intet om sportsbilleder på Journalisthøjskolen. Intet. Det ville være fint, hvis det kom. Men jeg er bange for, at eleverne bare ville løbe skrigende bort."

Blod, sved og tårer

Egentlig synes Claus Bjørn Larsen også, at de typiske sportsbilleder fra de traditionelle begivenheder er vanskelige at revolutionere. Udviklingen går blot i retning af, at fotograferne hele tiden skal tættere og tættere på hovedpersonerne, fordi TV vænner folk til, at man kommer så nær, at blod, sved og tårer nærmest løber ned af TV-skærmen. Derfor nytter det
ikke, at aviserne dagen efter bringer billeder, hvor det hele er på afstand. Han synes dog, at aviserne godt kunne forsøge at satse på noget
anderledes, når det gælder feature-genren.
"Jeg kunne godt tænke mig, at der kom flere portrætter. Det er der ikke blevet gjort så meget i på det seneste. Jeg ville gerne se flere portrætter af sportsstjerner, hvor de ikke nødvendigvis dyrker deres sport. For
eksempel i omklædningsrummet. Sport er ikke bare bevægelse, det er også tab og vind. Der er omklædningsrummet ideelt. Men desværre er der mange steder gået Superliga i den, så det ofte er umuligt at komme ind i omklædningsrummet lige bagefter."

Frandsens vinderfoto

Som eksempel på et glimrende feature-billede nævner han det, som Politiken-fotograf, Finn Frandsen, har taget af en lille og tilmudret
fodboldmålmand. Det har intet med eliteidræt at gøre, men det blev
alligevel kåret til Årets sportsbillede ved Årets Pressefoto-konkurrence i
Danmark.
"Den slags måtte der gerne være mere af. Jeg synes da også, at der
begynder at blive brugt mere plads til feature-billeder. Sporten på
Berlingske Tidende er begyndt at bruge bagsiden om mandagen til det, og
Politiken har også lidt af det," siger Claus Bjørn Larsen, som har svært
ved at pege på udenlandske aviser, som Danmark - både hvad angår kvalitet
og kreativivtet - bør se op til, når det drejer sig om sportsbilleder.

Fantastiske billeder

Faktisk kan han kun finde et blad, som han uden omtanke vil fremhæve for
kvaliteten:
"Jeg kan ikke komme i tanke om andre end Sports Illustrated. Der er nogle
fantastiske billeder."
Det amerikanske magasin Sports Illustrated er fyldt med masser af
farverige action-billeder fra basketball og ishockey. Men Claus Bjørn
Larsen tror aldrig,at man herhjemme kan nå et lignende niveau. Men det har
dog ikke udelukkende noget med ham selv og hans kolleger at gøre:
"Lyset er simpelthen for dårligt i de danske haller til, at man kan tage
den slags billeder."
Men nu findes der heller ikke lignende sportsmagasiner i Danmark. Ikke
endnu i hvert fald. Og indtil de kommer, er det aviserne, som fortsat er
det primære forum de gode sportsbilleder. Men selv om Claus Bjørn Larsen de
kommende år ikke vil bidrage ret meget til genren med sine egne
sportsbilleder,får "verdens bedste" alligevel muligheden for at sætte sit
præg på udviklingen,nu hvor han også er souschef på Berlingske Tidendes
billedredaktion.
Som et eksempel på, hvad der måske kunne bidrage til en
udvikling af genren i Danmark,refererer Claus Bjørn Larsen til Sverige:
"På Gøteborg Posten har sporten sine egne fotografer."