Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den Gyldne Pen 19: Nat med mørkekammeret

Torsdag d. 20. april 2000



RUB: Tak for kaffe (Nat med mørkekammeret)

Af
Jørgen Aagaard

TEKST:
Det var et rent helvede nede i betongangene under det olympiske stadion i
Athen. Fyens Stiftstidende udsendte fotograf Kim Rune havde slæbt kilovis
af fotogrej ind i et interimistisk og tilfældigvis tomt lokale, han kunne
bruge som labotatorium. Han lignede efterhånden en nyudgravet, kollapset
marathonløber fra Olympiaden i 1896.
Men han var kvik nok til at opdage, at selv et olympisk stadion kan være
uden 38 grader varmt vand. Og en fotograf derfor uden mulighed for at
fremkalde sine film.
– Jeg måtte låne en kasserolle, et campingblus og et termometer, fortæller
Kim Rune, som havde den samme oplevelse nogle år før, da OB spillede en
Europa Cup-kamp i Parma.
– Der var kun varmt vand i omklædningsrummene. Ikke i kælderen, hvor jeg
forsøgte at banke et mørkekammer sammen. Så måtte jeg jo have Nevio Scala
(daværende Parma-træner, red.) til at lempe en karaffel varmt vand ud af
døren. Han åbnede kun døren på klem og signalerede, at jeg skulle være
musestille. For spillerne var igang med med den mentale opladning til
kampen.

Så besluttede Kim Rune, at nu skulle det være slut. Slut med tonstungt
grej, ømme skuldre, svedende fødder, hjerteflimrende deadlines og
overbærende smil fra digitaliserede kolleger, som havde fyldt madsækken
med musaka og retsina længe inden Rune fik hældt fremkaldervæsken ud i
karret.
– Med det digitale kamera er fremkalder-processen jo helt væk. Du får
altså mere tid i marken og du kan arbejde meget tæt op mod deadlines. Det
er den virkelige fornyelse, siger Rune, der på sine utallige
sportreportage-rejser har været vant til krigsskueplads-lignende
hotelværelser, hvor CIA tilsyneladende har forsøgt at opstille lytteudstyr
bag alt, hvad der kunne ligne et telefonsstik.
– Det vidunderlige ved digitaliseringen er jo, at du kan sidde på
sidelinien og sende billeder hjem via computeren og mobiltelefonen, mens
du fotograferer videre. Du kan hele tiden følge med på displayet og se om
billederne er i orden, siger Rune, som af samme grund har registreret, at
fotograferne har udviklet en ny kropsholdning.
– Du ser flere og flere duknakkede fotografer. For hver gang du har taget
et billede, skal du jo lige se om det er i orden, lyder Runes lystige
forklaring på de mange bøjede stadion-nakker.
Men det er også det mest negative han kan finde at sige om
digital-teknikken. Okay, kameraet er lidt langsommere end det
konventionelle, lysmålingen skal være overordentlig præcis, og et
computersammenbrud betyder farvel til alle billederne. Men ellers er
digitaliseringen et kæmpe skridt fremad.
Det samme er muligheden for at behandle billedet. Billed-computeren kan
behandle billedet på alle tænkelige måder. Farver kan fjernes eller lægges
på, Ebbe Sand kan bringes i en fordelagtig position foran målet med bolden
for fødderne, selv om den i situationen ikke har været i nærheden af ham.
– Vi har kunnet manipulere til alle tider. Men med det digitale udstyr
bliver billedbehandlingen både bedre og nemmere. Det kan være farvelægning
eller lyssætning, siger Rune, som også med glæde konstaterer, at begrebet
"et kornet billede" for evigt er forsvundet.
– Nu hedder det bare "støj på billedet".

Kim Rune, udlært 1986 på Fyens Stiftstidende, seks år på Nordfoto, siden
1992 attter på FS.

biledtekst: Pressefotografer har udvist de største kreative evner for at
få billeder hjem til redaktionerne. Således også Kim Rune, der siger tak
for kaffe og velkommen til digitaliseringen.
(Fotos: John Fredy).